Forside Ritzau Antallet af folk på kontanthjælp stiger med stormskridt

Antallet af folk på kontanthjælp stiger med stormskridt

Antallet af folk på kontanthjælp stiger med stormskridt

Flere forsørges af det offentlige. At tallet stiger med 12 procent skyldes forkortet dagpengeperiode.

Lige nu læser andre

Dagpengereformen slår nu for alvor igennem i antallet af mennesker, der forsørges af det offentlige.

Der var i september i år 20.500 flere på kontanthjælp sammenlignet med samme måned sidste år – og det er en stigning på 12 procent. Samlet fik 186.500 en eller anden form for økonomisk hjælp til forsørgelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

– Stigningen i antal af personer på kontanthjælp med videre skal blandt andet ses i sammenhæng med forkortelsen af dagpengeperioden ved årsskiftet. Sådan begrunder Danmarks Statistik stigningen.

Ser man på antallet af folk, der ikke er i aktivering, var der i september 106.900 ikke-aktiverede. Det er en stigning på 4700 eller fem procent i forhold til september sidste år.

Læs også

Målt i forhold til befolkningen bor de fleste ikke-aktiverede i alderen 16-64 år i Albertslund, Brøndby og Ishøj kommuner. Over fem procent af indbyggerne i de tre kommuner er ikke i arbejde.

I den anden ende af skalaen ligger Skanderborg, Læsø og Favrskov kommuner med andele på under en procent.

I september 2012 løb udgifterne til kontanthjælp med videre op i 2,1 milliarder kroner. Det er en stigning på 13 procent i forhold til samme måned sidste år.

 

/ritzau/

 

Læs også

Ads by MGDK