For mange lyder talen om robotter, der vinder frem overalt, som en mere eller mindre skræmmende fremtidssnak. Skal mennesker nu erstattes som arbejdskraft?
Da 350 repræsentanter fra bl.a. virksomheder, industri, forskning og uddannelse mødtes på en af de største robotevents i Europa den 26-27. maj 2014 i Billund - Robobusiness Europe 2014 - var det klart, at robotterne rykker tættere på.
Selvom mange af robotteknologierne er i sin spæde start, kan vi ikke vende ryggen til, når fx en ny lov i Finland nu åbner for selvkørende, førerløse biler på særlige vejstrækninger i et 5-årigt forsøg.
Kan kirurger operere flere på samme tid?
På et andet felt forudser en amerikansk robotanalytiker, Remy Glaisner, fra virksomheden MYRIA Research, at det om 5-7 år vil være muligt for en enkelt kirurg at overvåge og være del af flere operationer på samme tid.
Kort sagt så er det sandsynligt, at de ændringer, der er på vej, kan blive så store, at vi lige så godt kan vænne os til at tale om dem, mens de er på vej.
Sådanne perspektiver er også baggrunden for, at University College Sjælland som led i en ny satsning på robotteknologi på uddannelserne var platinumsponsor for konferencen i Billund og har indgået et offentligt-privat partnerskab med den fynske virksomhed Blue Ocean Robotics: .
“Vi vurderer som professionshøjskole, at det er helt afgørende at anvendelsen af morgendagens teknologier indbygges i uddannelsesmiljøerne”, fortæller prorektor Lena Venborg Pedersen.
Kan robotteknologier skabe mere menneskelig kontakt?
I Danmark har vi mest af alt haft debat om robotstøvsugere i ældres hjem, og for mange er reaktionen instinktivt - prioriterer vi virkelig menneskelig kontakt og arbejdspladser til mennesker ned til fordel for maskiner, effektivisering og teknologi.
Den debat er direktør Ib Oustrup, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, noget træt af. “Der er brug for at blive sat en helt ny agenda, nye alliancer og nye partnerskaber og skabt en mere positiv fortælling om teknologierne”, sagde han.
Som med al anden ny teknologi er robotterne - og i særdeleshed også selve ordet “robotter” - fyldt med dobbeltheder. Professor Stuart Anderson fra School og Informatics University i Edinburg satte det lidt på spidsen:
“Det er helt sikkert, at vi i Europa kommer til at mangle de såkaldt “varme hænder” på sygehusene. Derfor erstatter robotter i sundhedssystemet ikke mennesker. Man kan ikke erstatte noget, vi ikke har. Nye robotteknologier kan skabe mere menneskelig kontakt mellem system og patient”.
Patienten kan møde den erfarne læge virtuelt
Synspunktet kræver en forklaring. Via telerobotter kan patienter fx i deres eget hjem mødes virtuelt med sygeplejerske og læge, indtaste prøveresultater og få råd og vejledning.
“Det åbner helt nye muligheder. Den lægefaglige ekspert vil kunne være meget mere tilstede, og faktisk viser erfaringerne fx, at patienterne hellere vil snakke virtuelt med den erfarne ekspert end møde den yngre læge personligt”, sagde Søren Aggestrup, lægefaglig direktør på Sønderborg Sygehus.
Hans indtryk er, at patienter og pårørende finder de nye muligheder gode, når de stifter bekendtskab med dem, mens lægerne er mere bekymrede for, om det nu også er muligt og sikkert nok. Og som han sagde: “Selvfølgelig er det i sidste ende lægens ansvar, om en telerobot er god nok til en given patient i en given situation”.
Brændende platform skal skabe nye forretningsmodeller
Chefkonsulent Claus Duedal fra Odense Universitetshospital slog fast, at sygehusene i Danmark og overalt i Europa på mange måder står på en brændende platform. “Behandlingsmulighederne eksploderer og bliver mere avancerede og dyrere, flere får kroniske sygdomme, der bliver flere ældre, og budgetterne er under pres”, sagde han.
Troels Bierman Mortensen fra Welfare Tech - en markedsdreven klynge for velfærdsteknologi i Danmark - beskrev fremtidens supersygehuse i Danmark som en meget stor udfordring:
“Danmark investerer i disse år 100 milliarder kr. i nye supersygehuse med 20-30% færre sengepladser og 10-20% færre medarbejdere og med ambitioner om at være “state of the art”, der lever op til fremtidens krav”.
Både Claus Duedal og Troels Bierman Mortensen understregede derfor, at der skal findes veje til, hvordan nye teknologier og robotter kan hjælpe os.
De gjorde klart, at de nye teknologier også er en omkostning på sygehusene, og at de derfor skal udvikles i forretningsmodeller, hvor både virksomheder, industri og sygehusledelser kan se resultater.
Og så illustrerede Claus Duedal med en simpel matematisk ligning, at teknologierne også stiller nye krav til organisation og ledelse, for: "New technologies + old organisations = costly old organisations".
Skal skabe værdi på begge bundlinjer
University College Sjællands prorektor ser i tråd hermed udviklingen af nye robotteknologiske løsninger på velfærdsområdet som et økosystem, hvor alle parter er afhængige af hinanden:
"Når løsninger skal udvikles, implementeres og anvendes i den offentlige sektor, så skal løsningerne skabe værdi på bundlinjerne i både den offentlige organisation og i virksomheden, og de skal tilpasses de faktiske daglige arbejdsgange på fx sygehuse og skoler. Vi kan som professionshøjskole være et afgørende bindeled, når vores studerende kan anvende og teste nye teknologier, og når vi kan inddrage disse i vores videreuddannelse og i forsknings- og udviklingsprojekter," siger Lena Venborg Pedersen.
(Foto: Nao robot udviklet af Aldebaran Robotics. © Ed Alcock)
Vidste du:
Køb en kopi af dig selv for 600.000 kroner
Den japanske professor Hiroshi Ishiguro har fremstillet en robotkopi af sig selv. “Så kan robotten holde en lektion for mig, og jeg kan lave noget andet”, fortalte han ved RoboBusiness Europe konferencen 2014 under overskriften “Hvordan skaber vi bedre interaktion mellem robotter og mennesker”. Se video interviews med de to Hiroshi’er i australsk avis - og læs hvad han tænker om sit eksperiment og prisen for at få sin egen kopi i artiklen i Brisbane Times fra august 2013 her.
Læs mere om University College Sjællands indsatser med nye robotteknologier i uddannelsesmiljøerne på www.ucsj.dk/robot