Af Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand, 3F
I 3F er vi stærke tilhængere af et godt samarbejde mellem det offentlige og den private sektor. Derimod er vi ikke tilhængere af den traditionelle forståelse af udlicitering, fordi det som regel bliver til en politisk ordre om, at opgaverne absolut skal løses af private virksomheder.
Når vi alle ønsker en god og effektiv løsning af de offentlige opgaver, er det sundt med konkurrence mellem forskellige løsningsmodeller. Der er eksempelvis mange eksempler på, at kommunerne samarbejder om fælles løsninger, som er billigere og bedre, end hvis hver enkelt kommune skulle løse opgaverne. Styrket samarbejde mellem kommunerne kan også betyde et bedre arbejdsmiljø og et mere udviklende fagligt miljø for medarbejderne.
Der er også situationer, hvor en kommune hidtil har udlagt opgaveløsningen til en privat virksomhed, men hvor en kommunal enhed i en nabokommune kan tilbyde at løse opgaven bedre og billigere.
Og endelig er der den klassiske situation, som erhvervslivet jo altid mener, er ”den rigtige model”, hvor en opgave bliver overladt til private virksomheder.
Udliciteringskrav er en dårlig vittighed
I fagbevægelsen er vi imidlertid modstandere af, hvis et samarbejde mellem det offentlige og de private virksomheder skal forstås som et pres over for medarbejdernes løn- og arbejdsforhold.
Og vi er lodret imod den borgerlige regerings ønsker om, at Folketinget skal fastlægge en præcis grænse for, hvor mange procent af de kommunale eller regionale opgaver, der som minimum skal udliciteres. Faktisk er det jo nærmest en dårlig vittighed, at man i VK’s konkurrencepakke bebuder, at kommunerne skal udlicitere 31,5 procent af opgaverne! Hvorfor ikke 31,4 eller 31,6? Eller 12,2 eller 92,8?
Vi mener også, at den fortjeneste, som en privat virksomhed forventer, når man skal løse opgaver for det offentlige, bør indtænkes i den offentlige sektor, så man kan sikre udvikling og fornyelse i opgaveløsningerne.
Drop prisfokuseringen og indfør sociale klausuler
Man skal altså bruge udbud af offentlige opgaver til mere end bare at spare en femmer og få elendige discountløsninger. Derfor er jeg helt enig med ISS-direktør Maarten Van Engeland i, at den offentlige udbuds- og indkøbspolitik hidtil har været præget af et for ensidigt prisfokus, som har ført til begrænsede omkostningsreduktioner i kommunerne og mange steder en ringere service og dårligere arbejdsforhold. Det må høre op.
Der bør eksempelvis stille sociale klausuler i offentlige udbud, så de private virksomheder eller kommunale enheder, der skal løse opgaverne, også påtager sig ansvaret for at sikre uddannelsespladser for vores unge, relevante job- og uddannelsespakker til ledige mv.
Man kan ikke generelt og på forhånd lægge sig fast på, hvilke sociale klausuler der skal tilgodeses i hver enkelt tilfælde. På nær et enkelt punkt: Danske løn- og overenskomstvilkår skal respekteres hos den virksomhed eller offentlige enhed, der skal løse opgaven. Det er helt uacceptabelt, hvis en virksomhed sikrer sig en rengøringskontrakt og efterfølgende hyrer nogle østeuropæiske ’arme og ben’-firmaer, så de ansatte går for lud og koldt vand uden respekt for og kendskab til arbejdsmiljøregler mv.
Stafetten går til Nicolai Wammen
Jeg vil derfor gerne give stafetten videre til Nicolai Wammen og høre om hans erfaringer som borgmester i Aarhus med offentlig-privat samarbejde og sociale klausuler
