Læremidler til dansk er præget af kedelig træning

Man bliver ikke dygtigere til at stave ved at øve sig i stavning uden en kontekst. Det viser international forskning, der i stedet tyder på, at det allervigtigste for sprogfag er at engagere sig og bruge tid på at forholde sig personligt og kritisk til mange slags tekster og litteratur, som giver mening, og som man kan bruge til noget. Det fortæller ph.d., forsker og lektor ved læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon Bettina Buch, der i denne uge sammen med en række andre forfattere offentliggør en undersøgelse om læremidler i antologien »Læremidlernes danskfag«. Antologien bygger på et kvantitativt og kvalitativt forskningsprojekt under ledelse af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet (DPU). I projektet deltager forskere fra andre uddannelsesinstitutioner, herunder også Bettina Buch, der er forsker på læreruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon og tidligere har arbejdet som lærer i folkeskolen. Hun har nu i omkring 2½ år - i samarbejde med forskere på DPU, Metropol og UCL - indsamlet data om læreres valg af læremidler – og derefter analyseret såvel svarene og de pågældende læremidler. I den forbindelse har forskerne bidt mærke i, at læremidlerne ikke altid tager udgangspunkt i den nyeste forskning på området. Bettina Buch siger: ”Forlagsbranchen fremmer naturligvis de materialer, der sælger bedst, og de er måske også lidt konservative, og samtidig vælger lærerne måske også læremidler, de kender og føler sig trygge ved.”   Fokus på oplevelser Undersøgelsen viser blandt andet, at læremidlerne til udskolingen og på mellemtrinnet ofte lægger op til tekstanalyse - i stedet for selvstændig refleksion. ”Litteratur giver jo en oplevelse for læseren, som er rigtig interessant og motiverende at beskæftige sig med for elever, der er ved at udvikle deres egen og fælles opfattelse af Verden. Men i stedet for at spørge ind til, hvilke tanker litteraturen vækker hos eleverne, lægger materialet op til at træne i at analysere teksten slavisk i forhold til eksempelvis komposition, opbygning og personkarakteristik. Ligesom stavning er det naturligvis godt nok at kunne, men de her værktøjer skal jo bruges til noget - nemlig til at forstå litteraturen og udvikle sig selv personligt”, siger Bettina Buch, der frygter, at konsekvensen kan blive, at for mange elever oplever faget dansk som kedeligt.  “Det kan være meget uheldigt, hvis mange får den opfattelse allerede i de små klasser, hvor interessen skal fanges på en god måde og den fanger man ikke ved at bruge for mange af de materialer, der handler om mekanisk træning af stavning og grammatik. Det er ikke de vigtigste materiale, når eleverne skal motiveres, mærke sproget og se det meningsfulde i faget. Man lærer jo netop ikke at skrive rigtigt ved isoleret at sidde og sætte de rigtige endelser på ord. Man lærer det ved at læse og skrive noget meningsfyldt, som man forholder sig aktivt til og arbejder sammen med andre om, siger hun.   Fokus på prøver Der kan dog være en logisk forklaring på, at de mest brugte læremidler har så stor fokus på træning og formelle analyser: At eleverne skal til eksamen på et tidspunkt. I den forbindelse skal ordene staves rigtigt, og litteraturen skal kunne analyseres på en bestemt måde. ”Derfor tænker mange lærere måske, at de først og fremmest må have fat i nogle værktøjer, der kan give eleverne træning i netop dette, fordi mange føler sig pressede af, at skolerne måles på eksamensresultater. Det er også en udfordring, at lærerne ikke har meget tid til at forberede sig, og derfor er nødt til at vælge det sikre og kendte ”, siger Bettina Buch.   Træning og læseglæde Lige nu er håbet fra forskergruppen bag bogen, at undersøgelsen vil give anledning til diskussioner blandt alle, der arbejder med danskfaget, så der kan blive udviklet flere læremidler, der tager udgangspunkt i den nyeste forskning og som understøtter den nyeste læringsteori. ”Måske skal læremidlerne have en form for kvalitetskontrol, så lærerne også kan få noget vejledning, så de ikke vælger nogle værktøjer, der på papiret ser rigtigt fornuftige ud, men som kun bør være et supplement til alle de gode læremidler, der skal lægge en bund af sund interesse og engagement. Som dansklærer er man nødt til at tage udgangspunkt i at finde ud af, hvad litteraturen gør ved eleverne, og hvilken form for litteratur, der optager dem. Har man det for øje, så har man meget bedre mulighed for at skabe stærke kompetencer end ved at vælge nogle læremidler, der går til værks på en måde, der ikke er særlig motiverende.   Almendannende fag I et større perspektiv mener Bettina Buch, at det samfundsmæssigt vil være meget uheldigt, hvis undersøgelsens konklusioner ikke medfører forandring. ”Dansk er jo et almendannende fag, så det her handler også om at sikre, at eleverne bliver engageret i deres samfund og udvikler den evne til selvstændig og kritisk tænkning, som kræves i et demokratisk samfund. Får man kun træning i at stave og analysere, så bliver man ikke ret god til at indgå kritisk og reflekterende i samfundet, og man lærer ikke at forholde sig til de udfordringer og problemer, som man måtte møde i livet. Så der er al mulig grund til at stoppe op og overveje, om vi skal ændre noget i vores valg af læremidler og i den måde læremidlerne bruges”.   Faktaboks: Antologien Læremidlernes Danskfag udkom d. 24/10 på Aarhus Universitetsforlag. Foruden to kapitler, der gør rede for en kvantitativ undersøgelse af læreres brug af læremidler, indeholder antologien også otte kapitler med kvalitative nedslag i de mest anvendte læremidler. Disse nedslag er fordelt på læremidler til indskoling, mellemtrin og udskoling og med forskellige fokuspunkter som fx litteraturundervisning, it-brug, læseundervisning og grammatikundervisning. Den kvantitative undersøgelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse besvaret af et repræsentativt udsnit af dansklærere i Danmark. Antologien koster 300 kr.