Tallet, der overrasker mange, er, at hele tre millioner danskere er økonomisk afhængige af statskassen. Det er hele to tredjedele af den danske vælgerbefolkning, der lever af de skattekroner, som den resterende tredjedel indbetaler til staten.
Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, fortæller i et interview til Indblik.net:
”Siden 1970 er antallet i det, man kan kalde velfærdskoalitionen vokset fra 1,2 millioner til i dag 3 millioner. I 1970 udgjorde velfærdskoalitionen 33 procent af vælgerbefolkningen. I dag er det 65 procent. Omtrent to ud af tre vælgere får i dag deres indkomst fra det offentlige og politikerne. Der er tale om en voldsom stigning. (...) Af de 3.040.000 personer udgør godt 2,2 millioner modtagere af overførselsindkomst og godt 800.000 offentligt ansatte.”
Hvad er forklaringen?
Mads Lundby fortæller også i interviewet til Indblik.net, at en del af forklaringen er, at den gældende opfattelse i dansk politik har været, at man forbedrer velfærd ved at øge skattetrykket og udvide den offentlige sektor. Det er en del af forklaringen på, at så mange danskere nu er afhængige af de statslige kasser. I den forbindelse inddrager han også politikere, der, ifølge ham, mener, at man netop forbedrer velfærden ved at øge skattetrykket og udvide den offentlige sektor, og indføre nye ordninger, hvor Arne-pensionen er et eksempel på dette. På trods af, at der også har været indført reformer med formålet om at sætte en stopper for den voldsomme vækst af danskere på offentlig overførsel, så har disse, ifølge Mads Lundby Hansen, ikke været tilstrækkelige til at påvirke udviklingen eller opveje den underliggende stigning. Landet med det højeste skattetryk
Tallene kan også være med til at forklare, hvorfor Danmark har det højeste skattetryk samt et af de højeste udgiftstryk i OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development), hvis formål er at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi imellem de demokratisk regerede medlemslande. Mads Lundby Hansen forklarer, at de høje skatter betyder mindre velstand grundet færre investeringer samt en lavere arbejdsindsats. Samtidig betyder det store antal på overførselsindkomst nemlig lavere beskæftigelse. Den nuværende stigning stopper ikke her. CEPOS’s cheføkonom mener, at Danmark kan forvente yderligere stigning i antallet af offentligt ansatte med 40.000 personer frem mod 2030 samt en stigning på 40.000 personer, der modtager overførselsindkomst.
Mads Lundby fortæller også i interviewet til Indblik.net, at en del af forklaringen er, at den gældende opfattelse i dansk politik har været, at man forbedrer velfærd ved at øge skattetrykket og udvide den offentlige sektor. Det er en del af forklaringen på, at så mange danskere nu er afhængige af de statslige kasser. I den forbindelse inddrager han også politikere, der, ifølge ham, mener, at man netop forbedrer velfærden ved at øge skattetrykket og udvide den offentlige sektor, og indføre nye ordninger, hvor Arne-pensionen er et eksempel på dette. På trods af, at der også har været indført reformer med formålet om at sætte en stopper for den voldsomme vækst af danskere på offentlig overførsel, så har disse, ifølge Mads Lundby Hansen, ikke været tilstrækkelige til at påvirke udviklingen eller opveje den underliggende stigning. Landet med det højeste skattetryk
Tallene kan også være med til at forklare, hvorfor Danmark har det højeste skattetryk samt et af de højeste udgiftstryk i OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development), hvis formål er at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi imellem de demokratisk regerede medlemslande. Mads Lundby Hansen forklarer, at de høje skatter betyder mindre velstand grundet færre investeringer samt en lavere arbejdsindsats. Samtidig betyder det store antal på overførselsindkomst nemlig lavere beskæftigelse. Den nuværende stigning stopper ikke her. CEPOS’s cheføkonom mener, at Danmark kan forvente yderligere stigning i antallet af offentligt ansatte med 40.000 personer frem mod 2030 samt en stigning på 40.000 personer, der modtager overførselsindkomst.
