Hver dag møder en fysioterapeut ind på skadestuen på Slagelse Sygehus for at hjælpe med at diagnosticere og behandle patienterne. Fysioterapeuterne kan via patientkort hurtigt identificere de patienter, der har opsøgt skadestuen med skader af den slags, som fysioterapeuter er specialiserede i at behandle.
UCSJ University College Sjælland / Absalon
Professionshøjskolen Absalon hed tidligere University College Sjælland. Skolen er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og deler viden om uddannelse, herunder bl.a digital læring.
Læs mere mere fra Absalon her
”De fleste skadestuer har ikke fysioterapeuter i forreste linje, selvom fysioterapeuter har en viden som er et rigtig godt bidrag tidligt i et behandlingsforløb. Her i Slagelse har det tidligere været sådan, at fysioterapeuterne ofte først blev involveret når diagnosen var stillet. Så var de måske med til at give en skinne på det forstuvede ben. I dag er vi med fra start, og det giver giver patienten en langt mere detaljeret indsigt i og behandling af sin skade,” fortæller overfysioterapeut Rasmus Gormsen Hansen.
Skadestuen på Slagelse Sygehus bringer altså en ny faglighed ind i arbejdet, langt tidligere end på mange andre skadestuer rundt om i landet. Det nye faglige sammenspil i den tidlige diagnosticering betyder, at patienterne bliver set hurtigere og får en mindre indgribende behandling. Ved sværere skader sparrer fysioterapeuterne med lægerne i skadestuen og overdrager patienterne til det øvrige personale, hvis det viser sig, at der er tale om brud eller andre større og mere komplekse forløb.
Patienter bliver guidet mere
Blandt de hyppige patienter i skadestuen er unge håndboldspillere, der kommer ind med forstuvede fingre og lignende. Tidligere ville en læge typisk sende disse patienter hjem med beskeden om, at hånden eller fingrene ikke var brækkede. I dag, hvor det er fysioterapeuter, der tager sig af sådanne skader, er instruktionerne til patienterne mere nuancerede.
”Nu sender vi drengene hjem med beskeden om, at fingrene skal holdes i ro i fx ti dage, og en instruktion i, hvordan de skal mærke efter, om det går i den rigtige retning, og hvad de gør, hvis skaden bliver værre,” siger Rasmus Gormsen Hansen.
Formålet med det tværfaglige samarbejde er at give patienterne den bedste og mest smidige diagnosticering samt mulighed for selv at tage del i den videre behandling. Det giver nemlig ofte de bedste resultater – og de bedste oplevelser for patienterne.
Relationel Velfærd
KONFERENCE om Relationel Velfærd den12. oktober på Sjælland - læs mere her
I samarbejde med Professionshøjskolen Absalon sætter DenOffentlige fokus på relationel velfærd.
Der er behov for at gentænke velfærden – og de organisationer og professioner, der arbejder for at skabe den – så den i højere grad understøtter de liv, borgerne lever eller ønsker at leve, mere end blot at leve op til fastlagte regler og standarder.
For at sætte behovet for den udvikling ind i en forståelsesramme arbejder flere og flere med begrebet relationel velfærd.
Alle kan bidrage til temaet her på DenOffentlige ved at skrive til redaktionen.
”Det er langt bedre, at vores fysioterapeuter går med ind og guider en patient til, hvordan hun skal håndtere og behandle fx et forstuvet knæ. Det giver simpelthen en større tryghed og et bedre resultat, når vi kan sende patienten hjem med en god instruktion omkring deres skader,” uddyber Rasmus Gormsen Hansen.
Faglige hierarkier i opbrud
Fysioterapeuterne har været med til at diagnosticere og behandle på skadestuen siden 2012. Udover at øge kvaliteten af behandlingerne har det også nedbragt ventetiden på skadestuen.
Det øgede samarbejde er etableret gradvist igennem en længere proces. Det en nemlig en forudsætning for at kunne deles om opgaverne, er der er tillid mellem faggrupperne fortæller specialeansvarlig fysioterapeut for skadestuen og akutområdet Ruxandra Luciana Platon:
”Vi skal væk fra at se på, hvem der traditionelt har udført en opgave og i stedet se på, hvad der giver det bedste forløb og den bedste kvalitet for patienterne.”
Hun oplever da også, at der i dag er en langt større samhørighed imellem personalet på skadestuen og at både ansatte og patienter giver udtryk for at være glade for den kontinuitet i forløbene, den nye arbejdsdeling har givet.
Rasmus Gormsen Hansen supplerer:
“Det her handler jo om at øge den faglige kvalitet, og det sker, når vi arbejder sammen. Derfor giver det rigtig god mening for arbejdet på skadestuen. Og jeg oplever, at vi bliver bedre og bedre til at have patienten i fokus. Men det har krævet at vi som faggrupper selv har bidrage aktivt til forandringerne, og har udviklet samarbejdet i et tempo, så alle føler sig inddraget og kan se mening med den nye måde at samarbejde på.”
Nye partnerskaber
Afdelingen for Fysio- og Ergoterapi på Næstved-Slagelse Sygehus har også etableret en partnerskabsaftale med Professionshøjskolen Absalon (tidl. University College Sjælland), der på sigt skal blive til et egentligt forskningssamarbejde. Det spejler endnu en samarbejdsfortælling, der denne gang går på tværs af institutionelle skel. Praksis og uddannelser kan nemlig have stor gavn af at arbejde tæt sammen.
Fysioterapeuterne fra skadestuen skal snart bidrage direkte til undervisningen på Professionshøjskolen Absalon, og det understøtter en praksisnær dialog om, hvad der er brug for af faglig udvikling på uddannelserne. Samtidig er partnerskabet med til at understøtte den faglige udvikling hos fysioterapeuterne på skadestuen.
“Det er en fantastisk mulighed for at udvikle mine medarbejdere. Vi rykker hele tiden, og det er blandt andet vores kontakt til videnspartnere som Professionshøjskolen Absalon, der gør det mulig for os at højne kvaliteten i hverdagen," siger Rasmus Gormsen Hansen.
For Ruxandra Luciana Platon er det vigtigt at holde fokus på, hvordan det eksterne samarbejde og den fælles videndeling kommer borgerne til gavn.
”Når vi deler vores viden, så får flere jo gavn af den. Den praksisviden, som sygehuset har, kan vi hjælpe Professionshøjskolen Absalon med at dele til flere. Det bidrager til at borgerne møder nogle fysioterapeuter, der er klædt rigtig godt på”.
Borgernes stemme skal med
Som et nyt tiltag har Slagelse Sygehus introduceret såkaldte ‘dialogcafeer’. På møderne bliver udvalgte patienter inviteret ind og interviewet om deres møde med skadestuen, mens repræsentanter for alle faggrupper er tilstede. Dialogcafeerne er en styret dialog, der gør det muligt at komme tæt på patienternes oplevelser og behov, fordi patienterne får taletid før de professionelle. Det skaber en øget refleksion blandt personalet, fortæller Rasmus Gormsen Hansen:
“Vi skal jo holde op med at tro, at vi altid ved, hvad der er bedst for borgeren. I stedet skal vi træne vores ydmyghed og nysgerrighed i mødet med borgerne. Det er netop det, der sker igennem dialogcafeerne. Her bliver vi som fagprofessionelle sat i en lyttende position, der giver plads til eftertanke.”
Helt grundlæggende peger udviklingen i sundhedssystemet mod et tættere samarbejde mellem både forskellige fagprofessionelle og borgerne selv. På baggrund af erfaringerne fra skadestuen i Slagelse er Rasmus Gormsen Hansen ikke i tvivl om, at de faglige domæner og faglige kampe må vige for målet om at skabe bedre løsninger sammen med borgerne. Det handler om at huske på, hvorfor vi går på arbejde, siger han: “Jeg er her jo ikke for at hyppe fysioterapien, men for, i et presset system, at gøre det der bedst for borgeren.”
Høj kvalitet skabes der, hvor vi ikke bare tænker i skader – men i mennesker, der skal mødes i en god relation, og som skal kunne forvente en høj faglig kvalitet igennem hele systemet. Den optimale behandling handler om meget mere end selve behandlingen, fortæller Ruxandra Luciana Platon. Det kan fx være at skabe tryghed og ro i en situation, hvor en tilskadekomst ellers har skabt utryghed.
“Der er personer bag alle de diagnoser, symptomer og skader, vi møder hver dag. Det kan man faktisk godt glemme lidt i en hektisk hverdag på en skadestue. Men den optimale behandling kræver at vi ikke bare behandler en patient, men møder et mennesker. Der hvor vi ikke bare kigger på en skadet ankel, men har blik for, hvad det er for en person vi står overfor,” afslutter Ruxandra Luciana Platon.
