Sundhedsuddannelser bliver tilpasset regionalt

  Vil man være Sygeplejerske, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Bioanalytiker - eller læse Ernæring og Sundhed - så venter der efter sommerferien en nydesignet uddannelse, som i disse dage fastlægges nærmere i et tæt samarbejde mellem University College Sjælland og de lokale sundhedsansvarlige i kommunerne og regionen. Et af formålene er at skabe mere lokalt forankrede uddannelser.

De nuværende uddannelser bygger i dag på nationale studieordninger, der blev vedtaget i 2008, og som nu trænger til en opdatering. En del af opdateringen vil være den samme andre steder i landet, mens andre ændringer vil være særlige for Region Sjælland. 

Direktør for sundhed og social i UCSJ, Hanne Fischer siger.

- Vi tager afsæt i alle de faktorer, der er særlige for netop denne region. Vi har en stor viden om borgerne og deres helbred, og det skal tænkes ind i uddannelserne, der især skal rette sig imod de udfordringer, der er i kommunerne og på sygehusene. Naturligvis vil vi også indtænke det kommende supersygehus i Køge, ligesom vi vil inddrage andre relevante aktører, siger Hanne Fischer.  
  Påvirker processen Hanne Fischer oplever, at reformarbejdet modtages med tilfredshed hos eksempelvis sygehusene og kommunerne, der får mulighed for at påvirke processen:   - Når man uddanner en sygeplejerske, så er der stor sandsynlighed for, at hun efterfølgende bliver ansat på et tidligere praktiksted. Derfor er vi optaget af at sikre, at aftagerfeltet får indflydelse, så vi kan fastholde gode uddannelsesforløb, hvor uddannelse og praktik hænger logisk sammen.    Hanne Fischer ser reformen som en naturlig forlængelse af bestræbelserne på at sætte borgeren i centrum i sundhedssystemet.

- Vi skal se patienten som hovedpersonen, og det betyder, at man i løbet af studiet skal forberedes bedre på at samarbejde på tværs af faggrupper til gavn for patienten, siger hun og forklarer, at der vil komme mere tværfaglig undervisning, hvilket gerne skulle kunne mærkes senere i praksis.

- Selv om man er fysioterapeut eller bioanalytiker, så kan man jo godt give en patient en hånd med, hvis patienten skal have en støtte til at komme op af sengen, og selv om man er ergoterapeut, kan man måske godt have en erfaring, som fysioterapeuten kan tage med i sine overvejelser, forklarer Hanne Fischer.

  Teknologi ændrer alt Ud over tværfagligheden er det også vigtigt, at de studerende bliver mere selvstændige og endnu dygtigere til at søge ny viden. Det skyldes især, at den teknologiske udvikling går så hurtigt, at personalet hele tiden skal forholde sig til nye behandlingsmetoder.   - Allerede i dag lægges der stor vægt på at udvikle de studerendes selvstændighed og modenhed, og det vil også være et fokus i de nye uddannelser. Vi vil også fremover kraftigt opfordre til at tage studieophold i udlandet, som vi ved fremmer evnen til at søge viden og tage mere selvstændigt initiativ, siger hun.    Især uddannelsen til bioanalytiker ventes at blive påvirket af den teknologiske udvikling, fordi analyseudstyret løbende bliver udskiftet til nye modeller, der hurtigere og mere præcist leverer information om patienten. Analyserne kan derfor have stor indflydelse på, hvordan et behandlingsforløb foregår.    - Derfor skal bioanalytikeren være godt fremme i skoene og huske at spørge lægen, hvordan måleresultaterne påvirkede lægens beslutninger – og sidenhen den endelige helbredstilstand, siger Hanne Fischer, der også planlægger at de nye uddannelser skal være tæt koblet til den forskningsforpligtelse, som UCSJ har. Ofte inddrages studerende i projekterne, der ofte tager deres fokus i helbredsproblemer, der er særligt udbredte i Region Sjælland.   Hanne Fischer oplyser, at man dog ikke skal vente en total omlægning af uddannelserne på grund af revisionen.   - For den studerende vil uddannelsen ligge tæt op ad det, som de kan læse i beskrivelserne i dag, men bag kulisserne sker der noget, der gør uddannelserne endnu mere patientrettede, endnu bedre tilpasset lokale forhold, og mere mere krævende fagligt.