Unge flygtninge efterlyser mere systemempati

Forskningsprojektet ”Børn der flygter alene”, der sætter fokus på uledsagede flygtningeunges hverdagsliv, er nu afsluttet ved en konference på UCSJ i Roskilde. En af konklusionerne er, at det er vigtigt, at flygtningene både har behov for fællesskaber med landsmænd og andre, der har lignede erfaringer - og for fællesskaber med danskere. Og så savner de ”systemempati”: at institutionerne omkring dem har blik for deres forskelligartede behov og ønsker.   Med andre ord kan man sige, at det har været svært at "få hul på Danmark" for de flygningeunge, der bor i Roskilde Kommune, hvor projektet har fundet sted. Her har de unge i en periode på 18 måneder været fokus for forskningsprojektet ”Børn der flygter alene”, som blandt andet har til formål at udvikle nye anbringelsesformer for uledsagede flygtningebørn -og unge. Projektet er støttet af Velux Fonden og har fokus på unge uledsagede flygtninges og perspektiver på deres hverdagsliv.   Bosteder og plejefamilier Projektet har været styret af Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen UCSJ i fællesskab. Forskningsledelsen været varetaget af Signe Hvid Thingstrup, der er lektor i forskningsprogrammet, Dagtilbuds-, social- og specialpædagogik ved UCC, mens lektor på pædagoguddannelsen i UCSJ Lars Christian Aagerup har været projektleder. Deres konklusioner bygger på etnografisk inspireret feltarbejde på to bosteder for unge uledsagede flygtninge samt et fremtidsværksted, der har givet en unik indsigt i de unges tanker, drømme og udfordringer. Og de to forskere er enige om, at samtalerne med unge  ikke peger på én bestemt idéel boform for denne type af unge. ”De unge føler sig nye i Danmark, og derfor er det meget værdifuldt for dem at være på et bosted sammen med andre med samme kulturelle baggrund og samme typer af erfaringer og udfordringer. Her kan de dele oplevelser og de kan hjælpe hinanden med at håndtere de udfordringer, man står overfor når man er ny i Danmark og man savner sine forældre og alt det velkendte,” siger Signe Hvid Thingstrup, der dog også ser fordele ved plejefamilier, fordi de unge i plejefamilier kommer tættere på danskerne, hvilket ellers er en stor udfordring. Lars Christian Aagerup forklarer:   ”De har meget svært ved at få kontakt til andre danskere end de professionelle pædagoger, socialrådgivere og andre, der er ansat til at tage sig af deres sag. Derfor er en af vores vigtigste konklusioner, at det – uanset valg af bosted – er vigtigt at forstå begge kontaktbehov. Det kan være utroligt værdifuldt at have en ”onkel”-kontakt, en kontaktfamilie eller en kontakt til andre unge, og det er der mange, der har svært ved at få.”   Mangel på systemempati Samtaler med de unge peger dog også på mange andre udfordringer. Nogle af de unge sover dårligt om natten på grund af traumer, andre savner deres familie og spekulerer på familiesammenføring eller på at flytte tættere på familien, der typisk vil være spredt over det meste af Verden.   Endelig tænker de naturligvis meget over deres fremtidsudsigter. Og her løber de hurtigt ind i bureaukratiske forhindringer på at komme videre, fortæller Lars Christian Aagerup.   ”De vil frygtelig gerne i gang med at arbejde med de ting, som de brænder for, men det går alt for langsomt for dem. De oplever, at der ikke bliver taget godt nok udgangspunkt i deres baggrund, deres erfaringer og deres ønsker. Hvis man vil uddanne sig til mekaniker, kan det være svært at forstå, hvorfor man skal bruge to år på at læse dansk før man kan tage hul på det, man brænder for, eller at man får en praktik hvor man skal fylde dåser på hylderne i et supermarked for at lære om dansk arbejdskultur”, siger Lars Christian Aagerup, der tænker, at denne type af viden er vigtig, når man skal finde den rigtige måde at hjælpe de unge på.   ”Ligesom det gælder for danskere, så gælder det jo også for flygtninge, at man ødelægger deres motivation, hvis de skal igennem processer, der synes meningsløse. Er der nogen som helst grund til at tro, at man med en mekanikerdrøm først skal rustes til den danske arbejdskultur ved at arbejde i Bilka? Kulturen er måske helt anderledes i et mekanikerværksted. Man kan i hvert tilfælde godt forstå, at nogle af de unge har svært ved at se den direkte sammenhæng mellem aktiviteterne og deres fremtidsdrøm.”   Ikke uden ressourcer Signe Hvid Thingstrup supplerer, at projektet ikke har haft til formål at pege fingre ad de professionelle omkring de unge, som generelt er engagerede i de unge og optagede af at hjælpe dem godt på vej.   ”Men meget tyder på, at de unge møder nogle institutioner, der har nogle særlige logikker om, hvordan det gode liv ser ud og hvordan man kan hjælpe de unge med at få det. Institutioner, der blandt andet har et særligt fokus på at hjælpe de unge med at lære dansk sprog og kultur. Det er der ikke i sig selv noget galt med, men hvis man kun anlægger det blik fremstår de unge som sårbare og uden ret mange ressourcer. Det bliver svært at se de unge som nogle mennesker, der har masser af ressourcer og erfaringer indenfor andre områder, og som har en energi og lyst til at gøre noget for at skabe sig en meningsfuld voksentilværelse i Danmark”, siger forskeren, der mener, at forskningsprojektet bør give anledning til at undersøge, om noget kan ændres i den måde, som procedurerne omkring flygtningebørn fungerer. Ikke bare i kommunerne, men også på nationalt plan: ”Der er ingen grund til at antage, at vores konklusioner ville være væsentligt anderledes, hvis projektet havde fundet sted et andet sted i Danmark, for de professionelle agerer også i forhold til nogle logikker og krav på det statslige plan”, siger hun.   Internationalt udsyn Endnu et aspekt, som bør tages betragtning, er, at de unges horisont ikke er begrænset til Danmark. ”Man tager rigtigt meget udgangspunkt i, at de skal lære dansk, og det er også vigtigt, men mange af dem har nær familie i andre lande eller drømmer om at tage tilbage til deres hjemland”, siger hun og understreger dermed, at dansk sprogtilegnelse aldrig kan stå alene: “De unge har også behov for at lære en lang række øvrige faglige og menneskelige kompetencer, som de kan bruge i deres voksenliv, uanset hvor det kommer til at udspille sig”.   Netværk afgørende Men i sidste ende er det helt centralt, at de unge føler sig trygge i Danmark og får et godt netværk, som kan hjælpe dem gennem bureaukrati og samfund, og at de institutionelle voksne ikke kan løfte denne opgave alene, uanset hvor kompetente de er. ”Vi ser, at selv små initiativer gør en forskel for de unge. Eksempelvis har en gruppe af dem kontakt til andre unge, som de laver mad sammen med, mens en anden gruppe får besøg af en dame, der kommer forbi og sludrer ind imellem på sin vej. Det lyder måske som små initiativer, men det ser ud til at have enorm betydning for deres trivsel og ensomhedsfølelse i Danmark”, siger Signe Hvid Thingstrup, der understreger, at manglen på kontakt til danskere betyder, at pædagoger og plejefamilier har meget stor betydning for trivslen. ”Det er også af stor betydning, at de møder nogle dygtige pædagoger og plejefamilier, der oprigtigt og professionelt er tæt på dem og interesserer sig for at få dem godt i gang”, siger hun og understreger, at problemet kan opsummeres med, at de simpelthen har svært ved at få hul på livet i Danmark, og her er der brug for mere forståelse fra både system, professionelle og den almindelige dansker.