Vestager: Vi laver ikke nyt regeringsgrundlag

Mens de borgerlige forventer en mere blå regering, afviser Vestager behovet for nyt regeringsgrundlag.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) afviser, at der kommer et nyt regeringsgrundlag efter regeringsrokaden.

Regeringen har ellers sagt farvel til SF, som forsøgte at presse Socialdemokraterne og De Radikale i en mere venstreorienteret retning. Det har fået blandt andre oppositionen til at sætte næsen op efter en mere blå regering.

Ifølge Margrethe Vestager kan danskerne regne med, at de nye radikale ministre vil føre den politik, som S og R mener er rigtig.

- De kan regne med, at der bliver ført regeringens politik. Det er det, som alle ministre skal. Men man kan selvfølgelig mærke, at vi er radikale, ligesom man kan mærke, at de andre er socialdemokrater, siger Vestager.

Hun har blandt andet flyttet Morten Østergaard fra posten som uddannelsesminister til posten som skatteminister. Samtidig udgør han sammen med Vestager halvdelen af regeringens magtfulde økonomiske udvalg, der udstikker linjen i den økonomiske politik.

Det er blevet set som et tegn på, at regeringen nu er friere til at trække til højre i de afgørende spørgsmål om økonomien. Den spekulation ønsker Margrethe Vestager dog ikke at gå ind i.

- Skattepolitik er skattepolitik. Men det vigtige for os er at få Danmark sikkert gennem krisen, og det hører der både indtægter og udgifter til. Jeg er sikker på, at skattepolitikken vil spille en rolle, når det kommer til vækst og til at skabe arbejdspladser. 

Hun mener, at det vigtigste budskab fra den nye regering er, at Danmark skal på fode igen efter krisen.

- Man vil opleve mange ting med den nye regering som en videreførelse. Vi oplever, at bruttoledigheden falder, og at der er mere optimisme. Det skal vi bygge videre på og sørge for, at det bliver mere mærkbart for den enkelte dansker, siger Margrethe Vestager.

/ritzau/

 
Emneord: Regeringsrokade, Margrethe Vestager, Regeringsgrundlag, Borgerlige
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 20.02.20
    Vigtigt europæisk fokus på databeskyttelse og brug af kunstig intelligens

    Nyt stort EU-udspil om kunstig intelligens og ansvarlig brug af teknologi kan give et fornuftigt fundament for digitaliseringen

  • 04.10.18 Politik
    Din guide til årets debatter: Her er regeringens lovkatalog for 2018-19

    Flere ministre har udsigt til et travlt folketingsår. Se de væsentlige dele og hent hele lovkataloget her - så har du styr på politikernes årshjul, som også er lobbyisternes menukort.

  • 27.10.14 Ledelse
    Ny bog viser vejen til vækst i velfærdssamfundet

    En ny men endnu ung metode udpeges af flere centrale meningsdannere og organisationer som vejen til vækst. Ny bog - OPI * Debat og perspektiv - viser nu hvordan Offentlig-Privat Innovation bliver en central metode til at øge væksten i velfærdssamfundet. Med OPI kommer borgernes behov i centrum for nye produkter og løsninger. Det skaber bedre løsninger til borgerne og styrker virksomhedernes mulighed for vækst og udvikling.

  • 18.06.14 Bæredygtighed
    Mere end 90 initiativer skal trække Danmark helt fri af krisen

    Regeringen og Venstre har i dag opnået en forståelse om Vækstplan 2014 – Danmark helt ud af krisen. Forståelsen betyder blandt andet at der gennemføres PSO-lempelser for samlet 13,2 mia. kr. frem mod 2020, hvoraf ca. 7,9 mia. kr. vil komme erhvervslivet til gode i form af generelle erhvervsrettede lempelser og målrettede lempelser for energiintensive virksomheder.

  • 21.05.14 Velfærd
    Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter

    Antallet af økonomisk fattige faldt fra 2011 til 2012. Faldet skal ses i lyset af, at ’fattigdomsydelserne’ og loftet over børne- og ungeydelsen blev afskaffet. Det kan man læse i Familiernes økonomi 2014, der blandt andet bidrager med ny viden om indkomstforskelle, fattigdom og økonomiske incitamenter.