Vi er i en transformation: Verdensmålene er en del af en ny oplysningstid

Med verdenshistoriens første fælles må for udvikling har vi fået værktøjet til at transformere Verden som vi kender den - og dermed skabe en ny bæredygtig civilisation. Men succes kræver en ny oplysningstid, skriver Steen Hildebrandt.

Betegnelsen, Verdensmålene, er ved at være kendt i den brede offentlighed. Det er de 17 mål for verdens bæredygtige udvikling, som blev vedtaget af FN’s generalforsamling – med Mogens Lykketoft som formand – tilbage i 2015. For tre år siden.
 
Målene er formuleret til at være gældende for perioden 2015-2030. Femten år, hvoraf de tre er gået. I betragtning af, at målene repræsenterer høje ambitioner, er der meget, der haster rundt om i verden. 

Læs om Verdensmålene - der skal ændre Verdens udvikling

Vi samler artikler og indlæg om FN's Verdensmål på denne temaside.

Der er nok to hovedperspektiver på verdensmålene.

Det ene er et katastrofeperspektiv. Hvis verdens lande, virksomheder mm ikke hurtigt og radikalt responderer på verdensmålene, så bevæger verden sig mod katastrofer.

Det andet perspektiv er positivt. Det handler om, at verdensmålene repræsenterer en mulighed for at forbedre livet på kloden for mange hundrede millioner mennesker.

Leave no one behind er et grundlæggende princip bag verdensmålene, og det handler om, at målene er for alle mennesker i alle lande. Bl.a. er der en enorm ulighed og fattigdom i verden, og det skal rettes op, hvis verden skal blive et bedre sted at være for mange flere mennesker.

Ranking med illusioner
Tre års jubilæet har lige været markeret, og i den anledning har den tyske Bertelsmann Stiftung udarbejdet en liste over, hvordan en række lande er placeret i forhold til hinanden med hensyn til implementering af verdensmålene. Det har været fremført, bl.a. af finansminister Kristian Jensen på møder i FN, at Danmark på denne liste er nummer to i verden. Sverige er nummer ét.
 
Det lyder jo godt, og hvis man ikke tager sig i agt, så vil man konkludere, at Danmark næsten er i hus med målene, og at vi derfor kan tage den med ro.
 
Sådan forholder det sig ikke; det er ikke den rigtige konklusion.

Beregninger og rangordninger har en meget begrænset værdi. For det første kan man stille spørgsmålstegn ved, hvordan man overhovedet meningsfyldt udarbejder sådanne beregninger på grundlag af de nationale talmæssige opgørelser, som man på nuværende tidspunkt er i besiddelse af; for det andet – og vigtigt – så siger det jo intet om, hvor langt et land er fra at opfylde målene, at man er på en andenplads. Man kan sagtens være nummer to i et ringe felt af lande, og hvis man er det, så kan der være langt igen, inden man er i mål. Og endelig, for det tredje, så handler verdensmålene ikke om, at hver enkelt land skal i mål hver for sig – det gør de også, men grundtænkningen er, at landene også skal hjælpe hinanden. Det handler om alle lande.

                  LÆS MERE AF STEEN HILDEBRANDT

Verdenshistorisk projekt
Verdensmålene er et globalt solidaritetsprojekt.
 
Rangorden er ligegyldigt i det perspektiv. Vi er på en fælles opgave. Verdensmålene repræsenterer i virkeligheden et nyt syn på verdens udvikling, nemlig det grundsyn, at alt på kloden er forbundet, og derfor kræver de massive globale udfordringer, som verdensmålene skal være med til at håndtere, både lokale og globale tiltag.
 
Verdensmålene er universelle; de handler om alle lande i hele verden.
 
Verdensmålene skal være en katalysator for udvikling; verdensmålene kan ikke og skal ikke implementeres af FN. Det lader sig ikke gøre; det har FN ikke organisation og økonomiske midler til. Derfor beror verdensmålenes implementering og virkeliggørelse på verdens lande, verdens byer og kommuner, på verdens private virksomheder, verdens husholdninger og civilsamfundsorganisationer. 
 
Global handling på mikroniveau
Man taler om en katalytisk proces, dvs. en proces, hvor verdensmålene tages alvorligt af alle disse interessenter rundt om i verden, tages alvorligt på den måde, at landene, virksomhederne m. fl. engagerer sig, tager initiativer, iværksætter nye tiltag, vedtager love, udvikler nye strategiske tiltag i kommuner og virksomheder, ændrede forbrugs- og investeringsvaner i husholdninger, virksomheder m.m.
 
Det er det, det handler om. At få kendskabet til verdensmålene bredt ud over alt i verden. Den proces er i fuld gang overalt i verden, i nogle lande er man selvfølgelig længere end i andre, men processen er i gang. Det er det væsentlige.
 
Det siges ofte, at de 17 verdensmål gensidigt er forbundne. Man kan ikke tage hvert enkelt mål ud og behandle det isoleret fra de andre. Målene repræsenterer en helhed. Jorden repræsenterer en helhed. Målene lægger op til helhedstænkning, solidaritet, globalt udsyn, samfunds- og verdensansvar. 
 
Danmark kan ikke redde hele verden, siges det engang imellem. Det er et farligt udsagn, for det fører let til betragtningen, at det så er ligegyldigt, hvad Danmark foretager sig. Vi er så lille et land, at vi intet betyder i den store sammenhæng. Intet kan være mere forkert. Det forholder sig modsat.
 
Det er en transformation
Det forholder sig sådan, at alt, hvad Danmark foretager sig, alt hvad jeg foretager mig, har betydning for helheden. Det er ikke en tom retorik; det er en fundamental realitet. Det er måske den største udfordring i øjeblikket at få os alle sammen til at forstå dette, til at forstå, at jeg påvirkes af og er afhængig af helheden, og helheden er påvirket af og afhængig af mig. Danmark skal ikke redde verden; men Danmark har naturligvis et medansvar for verdens udvikling; jeg har et medansvar.
 
Verdensmålene handler om, at verden skal, ikke bare forandres, men transformeres. Det dokument, der indeholder de 17 verdensmål, og som blev vedtaget for tre år siden, hedder: Transforming our World: At transformere verden. 
 
Det er en alvorlig og meget stærk formulering. Verden skal transformeres. Verden er i den forbindelse, til at begynde med, verdens 7 ½ milliard mennesker. At verden skal transformeres betyder, at vi mennesker skal ændre holdning, vaner og handlinger på en række måder og områder. Udviklingen, transformationen, kommer ikke af sig selv. Det handler om mine vaner og beslutninger som forbruger og familiemedlem, om politikernes beslutninger i kommunalbestyrelser, regionsråd og i Folketinget; det handler om virksomhedernes strategier og beslutninger, og om beslutninger i alle andre organisationer, foreninger mm. Skal verden transformeres, skal vaner og beslutninger disse steder også forandres radikalt.
 
Det skal også fremhæves, at verdensmålene handler om selve jorden, selve kloden, naturen, træerne, dyrene, havene. Biodiversitet er et vigtigt tema i verdensmålene, og alt i alt handler det om balancen mellem mennesker og natur.
 
Det handler om, at vi mennesker på alt for mange af de måder og områder, som vi udfolder os på, formuleret bredt, skader naturen. Det skal vi holde op med, for hvis vi ikke gør det, så peger alt på, at udviklingen på jorden vil gå mod katastrofer, vil gå mod fortsat reduktion af biodiversiteten, mod fortsat overfiskning af verdenshavene, forurening, CO2-udslip, klimaforandringer mm.
 
Den katalytiske proces er i fuld gang. Det er det væsentlige.
 
Det går meget langsomt med at implementere verdensmålene, også i Danmark. Der skal mere fart på; mere fart kræver mere viden og indsigt. Vi skal oplyse, oplyse og oplyse. I samfundet generelt, i skolerne, på universiteterne, i virksomheder, kommuner, civilsamfundsorganisationer, kirker, foreninger m.m. 
 
Emneord: Verdensmål, Verdensmålene, FN's verdensmål, Steen Hildebrandt, Transformationsøkonomi, Bærdygtighed, Bæredygtig omstilling, Fremtidens udfordringer, Fattigdom, FN, Bæredygtig produktion, 031018, Nytår18 Udvalgte
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1784 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 09.11.18 Bæredygtighed
    Forskere vil skabe bæredygtig kemi

    Aarhus Universitet er gået sammen med otte andre europæiske universiteter om at skabe grøn, bæredygtig og bionedbrydelig kemi med en produktionsmetode, der bruger lys og enzymer og ikke genererer affald. Det kan være skelsættende for en industri, der ellers er en af klodens mest forurenende.

  • 29.08.18 Bæredygtighed
    Årets Klimahelt i Kolding vil gøre mode bæredygtig

    33-årige Svetlana Tsankova Petrova kom oprindeligt til Kolding fra Bulgarien for at studere design – nu er hun blevet kåret som Årets Klimahelt for sit arbejde med at gøre mode til bæredygtig.

  • 30.08.18 Bæredygtighed
    ’Kør Rent’ Tour skal få danskerne til at skifte til elbil

    Flere elbiler giver mindre CO2, og derfor lancerer GREAT nu kampagnen ”Kør Rent”. Seks steder i landet får borgere mulighed for at prøve en elbil og høre mere om, hvordan man kan skifte til elbil og være med til at reducere luftforureningen.

  • 13.06.18 Velfærd
    Kun få kommuner omsætter verdensmål til handling

    FNs verdensmål er blevet en vigtig vejviser for danske kommuners arbejde med kommunikation, partnerskaber og innovation. Men kun få kommuner har realiseret det fulde potentiale i verdensmålene. Det viser Deloittes seneste rapport om FNs verdensmål blandt nordiske kommuner.

  • 22.03.18 Bæredygtighed
    Odense laver udvalg for FNs Verdensmål

    Et nyt udvalg skal sørge for, at FN's 17 verdensmål bliver lavet om til lokal politik og indarbejdet i Odense Kommunes daglige virke.