“Viden to go": Slut med tunge faglige enetaler fra underviseren

Hvad enten man er helt almindelig dagstuderende eller e-læringsstuderende hos adjunkt Tenna Christoffersen, har man oplevet, at der er kommet meget mere vedkommende dialog og flere gruppedebatter i timerne.

Næsten helt væk er tunge, tørre og teoretiske gennemgange af baggrundsstof, hvor Tenna Christoffersen holder enetale i undervisningslokalet. Og det er et helt bevidst didaktisk valg for Tenna Christoffersen, der underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen i Sorø:

- “Som underviser er det en stor frustration for mig, hvis der er for lidt tid til dialog og spørgsmål i en lektion, fordi al tiden kommer til at gå med, at jeg gennemgår et emne. Derfor har jeg ledt efter nye måder at organisere undervisningen på, og jeg så potentialet i blandt andet PowerPoint med lyd og billede som et redskab til formidling af teoretisk stof”, fortæller Tenna Christoffersen.

Studerende kan tilpasse studie til deres behov

Hun kalder det selv ”viden to go”. Som én af de første på uddannelsen kastede hun sig ud i at lave e-læringsobjekter med programmet Adobe Connect: Små filmsekvenser med PowerPoint og lyd, hvor hun gennemgår for eksempel, hvad D-vitamin er for en størrelse. Fordelene er åbenlyse, mener hun:

- “De studerende kan lære præcist, når det passer dem og tilpasse studiet til deres behov i forhold til familie og arbejde. Og de kan få gentaget stoffet lige så mange gange, de har behov for, siger Tenna Christoffersen.

De nye digitale muligheder er for mange studerende blevet rigtig gode elementer i forberedelsen.

- På den måde frigiver det en masse tid til det, jeg synes, er meget vigtig i min face-to-faceundervisning: Dialogen, som de studerende har med hinanden, når vi er i samme lokale, siger Tenna Christoffersen.

Der er kæmpe potentialer

Mange studerende bruger også hendes videopræsentationer til repetition undervejs i uddannelsesforløbet. Hun har produceret fem Power-Point-præsentationer med lyd og billede og seks videosekvenser på et halvt år. Umiddelbart lyder det ikke af så meget, men Tenna Christoffersen lægger ikke skjul på, at opgaven er udfordrende og har budt på mange tekniske forhindringer undervejs.

- "Ting tager bare lang tid, når man er nybegynder i den digitale læringsverden", siger hun:

- “Hvis man som underviser ikke selv kan se alle de nye digitale muligheder, så skal man få hjælp til at se dem. For der er kæmpe potentialer. Men underviseren skal gøre sig to forhold klart: Det tager tid, især at komme i gang. Og man skal være god til at søge hjælp, når udfordringerne melder sig”.

Tenna Christoffersen løb ind i flere tekniske problemer, men besad så stor en portion stædighed, at hun på intet tidspunkt overvejede at give op.

Mindre ekspert - mere vejleder

- “Jeg blev bare kastet ud i det og har kunnet lege selv. Det er den bedste måde at gøre det på. Jeg har brugt mange timer på produktionen af mine e-læringsobjekter, men nu kan jeg mærke, det går hurtigere og hurtigere med at  producere, så det er især i starten, man lægger mange timer i det.

Er det så det hele værd? Ja, mener Tenna Christoffersen, som er godt tilfreds.

- “Jeg kan se, det virker. Jeg kan også se, at jeg har fået en ny rolle i undervisningslokalet. Jeg er mindre ekspert og mere vejleder. Det har jeg det godt med.

Underviseren er sine yngre studerende stærkt underlegen

Især på det tekniske område er Tenna Christoffersen ofte sine yngre studerende stærkt underlegen.

- “Det er et faktum, og min plan er at bruge det positivt. De er allerede godt i gang med at lave e-læringsobjekter, og målet er, at de også skal kunne lave små videooptagelser i forbindelsemed fremlæggelser. De studerende får på den måde ekspertrollen, fordi de er bedre til de digitale værktøjer end jeg. Min opgave som underviser bliver derfor mere vejledende og består i at facilitere undervisning, så de studerende får arbejdet med emnerne og i større grad anvender deres viden, siger Tenna Christoffersen.

Tre ting UCSJ har lært

1. At det er vigtigt at søge teknisk hjælp hurtigt, så man som underviser ikke mister modet.

2. At det tager længere tid, end man tror at benytte værktøjerne. Til gengæld er resultatet en bedre udnyttelse af klasseundervisningen.

3. At man som underviser skal lægge lidt af sin perfektionisme væk, når man kaster sig ud i e-læring. Det kan ikke være 100 procent i orden fra starten, og stræben efter det perfekte tekniske resultat må ikke være hæmmende i forhold til at prøve nye ting af.

Yderligere oplysninger: Tenna Christoffersen, adjunkt, Ernæring og Sundhed, University College Sjælland, tlf. 7248 2224, [email protected]