Ny temaside: Sådan samrbejder jobcentre med socialøkonomsike virksomheder

Ledelse

12/2/14 8:59

Jakob Rom Johansen

Socialøkonomiske virksomheder har et unikt kendskab til særlige målgrupper, og det kan være en gevinst for jobcentrene. Cabi har lavet en temaside om det gode samarbejde.

Er du ansat i et jobcenter, og arbejder du med at skaffe syns- og hørehæmmede, psykisk sårbare, hjemløse eller andre marginaliserede grupper i arbejde, kan du med fordel se i retning af landets socialøkonomiske virksomheder.

Netværks- og videnshuset Cabi har åbnet en ny temaside med fokus på, hvordan jobcentre kan samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Den er henvendt til dig i jobcentret, som overvejer at etablere et samarbejde, eller til dig, der har brug for inspiration til at tage det næste skridt.

Adgang til unik viden

Socialøkonomiske virksomheder specialiserer sig typisk i at håndtere en meget specifik målgruppe af borgere, og det giver dem en unik viden og erfaring om, hvad der skal til for, at netop deres målgruppe kan finde plads på arbejdsmarkedet.

På Cabis teamside finder du bl.a.:

  • Fakta om samarbejde mellem jobcentre og socialøkonomiske virksomheder
  • Undersøgelser på området
  • Tre eksempler på konkret samarbejde
  • Overblik over støttemuligheder.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd udgav sidste år en undersøgelse, hvor det fremgår, at socialøkonomiske spiller en ikke uvæsentlig rolle i forhold til at træne og ansætte marginaliserede grupper.

Se temaet om socialøkonomiske virksomheder og jobcentre på Cabis hjemmeside

Annonce