Nyhedsbrev: Jobcentre skal skubbe unge i uddannelse

Bæredygtighed

16/12/2013 11:15

Jakob Rom Johansen

Landets jobcentre skal fra årsskiftet tænke langt mere tværfagligt samarbejde for at skubbe unge i uddannelse, vurderer ekspert i seneste udgave af Cabis nyhedsbrev.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fra årsskiftet forsvinder kontanthjælp for unge under 30 år, som skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt, hvis ikke de har én i forvejen. Til gengæld bliver kontanthjælpen erstattet af en uddannelseshjælp på niveau med SU plus et tillæg.

Sådan bliver det, når kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar, og det store fokus på uddannelse giver nye opgaver til jobcentrene. De skal fremover beskæftige sig en hel del mere med uddannelsesrådgivning end i dag. Særligt over for unge, som ikke er klar til at begynde i uddannelse.

Reformen lægger op til, at jobcentrene knytter tætte bånd til Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutioner og virksomheder for at kunne tilbyde en tværfaglig og koordineret indsats over for unge, som ikke er uddannelsesparate.

Jesper Pedersen, seniorkonsulent og ungeekspert hos Cabi, mener at det er vigtigt, at de unge afklares grundigt inden de sendes i uddannelse.

”Hvis de unge bliver sendt for hurtigt i uddannelse, så ryger de lige tilbage i jobcentret igen, når de dropper ud. Derfor er det vigtigt, at de bliver rigtigt afklaret og får den rigtige støtte. Nogle skal måske ud i en hel række af virksomhedspraktikker for at finde den rette hylde, og andre har brug for at få styr på arbejdslivet,” siger Jesper Pedersen i seneste udgave af Cabis nyhedsbrev Cabi Nyt.

Her kan du desuden læse følgende historier:

Læs Cabi Nyt.

 

KONTAKT:

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.