Nyhedsbrev: Syge vil have lederen på banen

Ledelse

27/11/2012 14:31

Jakob Rom Johansen

En opmærksom og nærværende leder kan få de mest syge hurtigere tilbage på arbejde. Det viser en ny undersøgelse som CABI har foretaget blandt de ansatte i Region Syddanmark, der har mest sygefravær. Spørger man de mest syge, hvad der skal til for at få dem hurtigere tilbage i arbejde, er svaret klart: De efterlyser en nærværende og opmærksom leder, som er villig til at tage flere samtaler med den sygemeldte.

Det fremgår af rapporten Nogle er mere syge end andre, som CABI – Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har lavet for Region Syddanmarks Hovedudvalg. CABI har spurgt de 10 procent af Region Syddanmarks medarbejdere, som havde det højeste sygefravær i 2011, hvad der skal til for at få dem hurtigere tilbage. Og da de står for 60 procent af regionens samlede sygefravær, er der god grund til at sætte fokus på fraværet.

Seniorkonsulent hos CABI, Camilla Høholt Smith har været projektleder på rapporten, og ifølge hende giver svarene i undersøgelsen et godt udgangspunkt at arbejde videre ud fra, når sygefraværet skal bringes ned.

”Svarene i undersøgelsen bakker op om den generelle fornemmelse af, at ledelse har meget stor betydning for sygefraværet. Ifølge besvarelserne er den vigtigste faktor for forebyggelse af sygefravær, at lederen er opmærksom og reagerer tidligt i forløbet,” siger hun i nyhedsbrevet CABI Nyt, der netop er blevet offentliggjort.

I rapporten anbefaler CABI blandt andet, at Region Syddanmark arbejder med udvikling af ledere til at håndtere sygefraværet. Og kommer med en række gode råd, som også er relevante for andre virksomheder, der vil bringe sygefraværet ned.

Du kan læse meget mere om sygefraværsrapporten i CABI Nyt, der netop er udkommet. Her får du desuden også disse historier:

• CABI fusionerer og rykker tættere på virksomhederne
• McDonald’s viser vejen for små fleksjob
• Mentorer i øjenhøjde får unge ud af offentlig forsørgelse

Læs CABI Nyt!

Kontaktperson: Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen / Tlf.: 8620 8382 / 2065 8534 / [email protected]

Mest Læste

Annonce