Udsatte kan få et springbræt med beskæftigelsesreform

Ledelse

27/05/2014 15:10

Jakob Rom Johansen

Regeringens forslag til en beskæftigelsesreform lægger op til, at ufaglærte skal opkvalificeres gennem uddannelse. Her er det vigtigt, at jobcentrene bevarer fokus på ufaglærte job, som kan komme udsatte ledige til gode, mener ekspert.

Ufaglærte og faglærte ledige skal ifølge regeringens udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen have ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Den opkvalificering skal ruste dem til et arbejdsmarked, som bliver stadig mere kompliceret.

Men der vil fortsat være ufaglærte job i en lang række brancher i Danmark, og det kan være en gylden mulighed for, at også udsatte ledige kan få foden inden for på arbejdsmarkedet, siger Rasmus Nygaard, seniorkonsulent hos Cabi.

”Hvis det lykkes at få ufaglærte og ledige med forældede kompetencer til at uddanne sig til de jobåbninger, som skal udfyldes, er det vigtigt at jobcentrene er klar til at besætte de ufaglærte jobåbninger, som opstår,” siger han til nyhedsbrevet Cabi Nyt, der netop er udgivet.

”I mange tilfælde er det job, som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kan tage, hvis de får den rette hjælp fra jobcentret, og det kan være et rigtig stort skridt i den rigtige retning for mennesker, som har det svært, fortsætter Rasmus Nygaard.

Du kan læse mere i Cabi Nyt Maj 2014, hvor du også får følgende historier:

Læs hele nyhedsbrevet

Mest Læste

Annonce