Cykling uden alder er en succeshistorie uden mage
Siden grundlægger Ole Kassow i 2012 første gang lånte en københavnsk ladcykel og kørte en plejehjemsbeboer ud i den friske luft, har Cykling uden alder udviklet sig til en landsdækkende bevægelse med over 2.500 frivillige fordelt på mere end 60 kommuner.
Læs mere fra COI
Center for Offentlig Innovation deler viden og erfaringer på DenOffentlige.
Vil du også præge den offentlige debat, så bliv redaktør for eget indhold så kontakt os.
Den bemærkelsesværdigt hurtige spredning af konceptet har fået professor Jacob Torfing, Roskilde Universitet, til at tage bevægelsen under sin forskerlup i en ny artikel, som COI i dag publicerer.
“Især to ting er slående,” opsummerer han, “for det første har der været en utroligt god idé med intuitiv appel til mange mennesker, men så har man også arbejdet meget klart på at gøre det implementerbart, så det er nemt at tage idéen og folde den ud i en ny kontekst.”
Pakkeløsning gør det let at gå i gang
Når en ny kommune vil starte op med Cykling uden alder, stiller Ole Kassow og de andre folk bag bevægelsen op med en opstartspakke, der både sikrer en solid overførsel af erfaringer fra andre kommuner og tilpasning til den lokale kontekst.
I pakken indgår både opstartsworkshops, uddannelse af frivillige cykelpiloter og noget så lavpraktisk som et online bookingsystem, der kan få samarbejdet mellem plejecentre og frivillige til at glide ubesværet.
Og for en ny kommune, der skal i gang for begrænsede ressourcer, er den grundige opstart helt afgørende. Det fortæller projektleder Pernille H. Nørbye fra Lemvig Kommune, som selv står midt i opstartsfasen.
“Jeg skal ikke ud og opfinde den dybe tallerken selv – nogen har fundet ud af, hvad der er godt og skidt, og hvordan man skal præsentere det,” siger hun.
“Havde jeg stået med dét her selv sammen med mine andre opgaver, ville jeg nok have haft fem frivillige nu – i stedet har jeg 20, som bare venter på at blive uddannet til cykelpiloter.”
Personlig kontakt er afgørende
Pernille H. Nørbye stødte første gang på Cykling uden alder via bevægelsens cyklingudenalder, men det er den personlige kontakt med folkene fra bevægelsen, hun fremhæver som mest afgørende for den gode start.
“Det betyder rigtig meget, at de har en viden om, hvad det her kan give. Jeg har måske en idé om det, men jeg kan ikke fortælle historien på samme måde som dem. De leverer en fortælling, man har lyst til at blive en del af, fordi man kan se sig selv i det,” siger hun.
Den personlige kontakt er en hjørnesten i Cykling uden alders opstartspakke og hører også til grundlægger Ole Kassows egne hovedforklaringer på bevægelsens succes.
Hvert nyt opstartsforløb bringer ham i kontakt med 250-400 mennesker fra forvaltning, plejecentre, frivilligorganisationer og uddannelsesinstitutioner, og det skaber grobund for en god begyndelse.
“Mange kommuner har brug for en saltvandsindsprøjtning eller peptalk, hvor de personlige erfaringer bliver fortalt,” siger Ole Kassow.
De mentale modeller skal ændres
Langt fra alle innovative tiltag i den offentlige sektor er selvfølgelig så heldige at have dedikerede forkæmpere, som kan rejse landet rundt for at sprede idéen.
Men alligevel er der en generel lære, som kan uddrages af erfaringerne med Cykling uden alder, mener Jacob Torfing. Og den handler netop om det personlige møde.
“I den offentlige sektor er der tit en stærk tro på, at innovation spredes via generelle hjemmesider, der viser eksempler på best practice. Men det virker ikke så godt som det personlige møde, det viser det her meget klart,” siger han.
“Derfor skal vi skabe arenaer, hvor de, der skaber innovation, kan mødes ved personlig kontakt ansigt til ansigt med andre. Studier fra England viser, at 72 procent af dem, der har været til sådan nogle møder, efterfølgende går hjem og gør noget på baggrund af det, de har hørt.”
Men skal idéspredningen for alvor i gang, er der også brug for en lille kulturrevolution i den offentlige sektor, pointerer Ole Kassow.
“Mange kommuner interesserer sig ikke for andres erfaringer med deres innovationer,” siger han – og det er en skam:
“Arbejdet med at sprede sin innovation til andre har en meget stor effekt, fordi man efterfølgende kan høste en masse af deres erfaringer,” siger Cykling uden alder-grundlæggeren.
“Når man deler sine ting og gør det generøst uden nødvendigvis at forvente en umiddelbar tilbagebetaling, så opstår der en meget større samlet viden, som man selv får en masse gavn af på et senere tidspunkt. Men måske er det nogle rutiner eller mentale modeller, som stadig mangler at blive ændret.”
Professor Jacob Torfings analyse af Cykling uden alder giver et mere detaljeret bud på bevægelsens succes, som bl.a. også betoner vigtigheden af frie økonomiske midler og risikovillige medarbejdere.
Læs hele analysen her: Hvad hæmmer og fremmer spredning af offentlig innovation?.
Analysen er baseret på data fra to bachelorprojekter fra Roskilde Universitet. De kan downloades her.
