Selv de mest dedikerede innovatører kan glemme at evaluere

Evaluering er gået hen og blevet hot. Der bliver talt om det ude på de offentlige arbejdspladser og til konferencer blandt forskere og fagfolk, fordi evalueringer skaber større og mere sikker effekt af innovationsarbejdet. Men alligevel er det blot 44 procent af alle de innovative tiltag i den offentlige sektor, som er blevet udsat for en evaluering, viser tal fra COI's Innovationsbarometer, verdens første statistik om innovation i det offentlige.

Og det er en skam, for der vil helt sikkert være gevinster at hente, hvis brugen af evalueringer blev endnu mere udbredt, mener Peter Dahler-Larsen, professor på Københavns Universitet.

Med udgangspunkt i tallene fra COI har han derfor set nærmere på, om man rundt omkring i den offentlige sektor har haft held til at hæve antallet af evalueringer ved at indføre særlige tiltag for at styrke det innovative arbejde.   “Jeg stillede det oplagte spørgsmål, om de der arbejder meget systematisk med innovation, også har en højere evalueringsfrekvens, men det viser sig ikke at være tilfældet.” siger han.   Selv på de arbejdspladser, hvor man går mest professionelt til værks, er evalueringer tit fraværende i innovationsværktøjskassen. Hverken fælles innovationsstrategier, øremærkede pengepuljer eller særlige teams af medarbejdere med innovation som deres primære arbejdsopgave har nogen påviselig effekt på antallet af evalueringer, viser analysen.   To modsætninger   Undersøgelsen tyder på, at innovation og evaluering i praksis er skilt ad fra hinanden.

De to discipliner fremstår ofte så forskellige, at de kan være svære at forene side om side, mener Christian Bason, direktør i Dansk Designcenter, som tidligere har stået i spidsen for innovationsenheden Mindlab.

“Helt firkantet stillet op, så har evalueringen gennem de sidste tyve år meget haft til formål at vurdere virkningen af projekter, som allerede er blevet gennemført. Der er altså tale om en meget tilbageskuende øvelse, mens innovation ser mere fremad for at finde på nye løsninger,” siger han.   Langt hen ad vejen er de aktiviteter, der knytter sig til innovation og evaluering, heller ikke ens. Evaluering er meget analytisk, mens innovation ofte er mere dynamisk med brainstorming og idéudvikling. Dermed kan der opstå en kulturel kløft.   “Måske kunne man forestille sig et scenarie, hvor enheden for evaluering og analyse i en offentlig organisation ikke helt er på bølgelængde med innovationsgruppen,” siger Christian Bason og påpeger, at det gælder om at bringe de to tilgange tættere sammen.   Med fra starten   Evalueringer behøver dog langt fra blot at være tilbageskuende. De kan indgå allerede i udviklingen og styringen af projekter. Hvis man sørger for at tænke evaluering ind fra begyndelsen, så kan det være en uvurderlig hjælp til at holde sig på sporet og tage de rigtige beslutninger undervejs. Det mener Anne Vest Hansen, daglig leder på det forholdsvist nystartede Center for Innovation i Aarhus.   “Vi arbejder meget iterativt. Det betyder, at vi løbende stopper op og evaluerer på den viden og læring, vi har opnået undervejs i projekterne. På den måde kan man bedre vurdere, om man skal revurdere løsningsmulighederne eller blive ved med at klø på i samme retning,” siger hun.

Men skulle det glippe at få evalueringen med ind fra starten, så risikerer det at blive en opgave, der bare skal overstås til sidst, og nogle ender måske helt med at springe den over. Det kan være en af årsagerne til, at under halvdelen af alle offentlige innovationer ikke bliver evalueret.

“Der er helt sikkert situationer, hvor man først kommer i tanke om evalueringen, når projektet næsten er afsluttet. Men bliver den først koblet på til sidst, er det svært at få det fulde udbytte,” siger hun.   Springer bevidst evaluering over   Peter Dahler-Larsen kommer også med mulige årsager til de manglende evalueringer. I mange tilfælde kan der nok være tale om uopmærksomhed, fordi idéudviklingen stjæler billedet og skubber resten i baggrunden. Men sommetider er det måske også en bevidst handling for at gå stille med dørene.   “Innovation går ud på at bevæge sig ud i ukendt land. Af den grund lykkes projekterne heller ikke altid, og så kan der opstå et pres fra politisk side, fordi man gerne vil markedsføre sig som innovative og dynamiske,” siger han.   Der er altså en række forhindringer i vejen for udbredelsen af evalueringer. Ifølge Christian Bason gælder det om at få øget opmærksomheden omkring, at de to discipliner er helt afhængige af hinanden.   “Det er nærmest en ying og yang. I en periode kan du nøjes med det ene, men på sigt vil du som innovatør mangle viden om, hvad der rent faktisk virker, mens evaluatorer vil mangle kreativitet. Man kan jo ikke opfede en gris alene ved at veje den,” siger han.   Ifølge Centerleder Pia Gjellerup fra COI mangler der hverken lyst eller vilje til at evaluere flere innovationer bedre:   ’Jeg har ikke mødt en eneste, som er uenig i, at vi får langt mere ud innovationsarbejdet, når vi bliver bedre til at evaluere det. Dovenskab og ligegyldighed er altså ikke fjenderne her. Men virkelig mange erkender samtidig, at de endnu ikke selv har fundet de vises sten’, siger hun.   Derfor har COI gennem et arbejdende fællesskab bestående af 35 praktikere og forskere aktivt bygget bro mellem innovation og evaluering. Den 27. september lancerer COI resultatet: En hjælpepakke til alle dem, der skal evaluere et innovativt tiltag. Pakken skal hjælpe til at gøre det enklere, mere overkommeligt og attraktivt at evaluere. Pakken rummer bl.a. en grønspættebog og en række konkrete værtøjer til brug i evalueringens fire faser.   ’Det skal være lettere og mere givende for flere at evaluere den offentlige sektors innovative tiltag. På den måde accelererer vi også det snusfornuftige genbrug af hinandens innovationer. Før man overtager naboens nye løsning, må man jo vide, om den virker’, slutter Pia Gjellerup   Du kan finde COIs hjælpepakke og Peter Dahler-Larsens  artikel og evalueringsvejledning på coi.dk/evaluering

 

Statistik

Procentandel af offentlige arbejdspladser, der har evalueret den seneste innovation fordelt på, hvorvidt den overordnede juridiske enhed (kommune, region eller ministerium) har en innovationsstrategi, -enhed eller -pulje. Der er ingen signifikante forskelle. Test er udregnet ved brug af en regressionsmodel, der tager højde for clusters (arbejdspladsernes indlejring i juridiske enheder). Der er yderligere kontrolleret for og ikke fundet nogen sammenhæng med: Arbejdspladsens størrelse (antal ansatte) og størrelse af kommune (antal indb.). Antal observationer = 573 (68 juridiske enheder).   Kort om analysen Analyse er udarbejdet i samarbejde mellem Peter Dahler-Larsen og COI og viser, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng er mellem kommunernes, regionernes og ministeriernes overordnede strategiske satsninger på innovation og omfanget af innovationer, der bliver evalueret ude på de enkelte arbejdspladser.   Den overordnede strategiske satsning er målt via et spørgeskema til departementschefer, kommunaldirektører og regionsdirektører, der har svaret på, om organisationen har en skriftlig innovationsstrategi, en innovationsenhed eller en innovationspulje.   Den konkrete innovationsaktivitet, herunder om innovationerne evalueres, er målt ved et spørgeskema sendt til institutionsledere (plejehjem, hospitaler, uddannelsesinstitutioner osv.). Analysen bringes i kapitlet ’Virker det? – evaluering af Innovation’ i bogen Innovationsbarometeret – højere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor gennem innovation, som udkommer på Jurist- og Økonomforbundets Forlag den 26. oktober 2016. Du kan få bogen tilsendt gratis som e-bog på udgivelsesdagen, hvis oplyser din mail