Udviklingen i den offentlige sektor skaber et fornyet behov for faglig ledelse. Folkeskolen handler ikke om undervisning, men om læring. På ældre- og socialområdet træder rehabilitering ind i stedet for pleje og omsorg.
Faglig ledelse handler om at binde de strategiske reformmål sammen med en ny praksis i det udførende led, som også i højere grad sætter krav til at lede tværfagligt og tværsektorielt. Derfor skal lederne tættere på det praktiske arbejde med kerneopgaven, og de får hermed en mere central rolle i forhold til at sætte normer og standarder for det faglige miljø.
Nye fagligheder kræver nye ledelsesopgaver
Med krav om stor forandringsparathed bliver det tydeligt, hvad fx reformtiltag, digitalisering og opgaveglidning mellem sektorer kalder på af nye organisatoriske kompetencer.
COK på DenOffentlige
COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling.
Læs mere om COK her.
Ledelsesopgaven bliver ikke længere født ud af en fagprofessionel tænkning, men handler om tillæring af nye, konkrete, operationelle og i nogle sammenhænge meget specialiserede færdigheder, der bryder med gammeldags silotænkning og udfordrer eksisterende fagprofessionel forståelse for og tilgang til opgaveløsningen.
Ligeledes handler den kommunale medarbejders opgave om i stigende grad at kunne arbejde ud fra en anden forståelse af, hvad faglighed er, og hvordan den sættes i spil i en tværfaglig, tværorganisatorisk og samskabende praksistilgang tilkommunal velfærd.
Fra kerneydelse til kerneopgave
For at blive skarpere på, hvad faglig ledelse er, bliver vi nødt til at dvæle lidt ved den offentlige sektors forståelse af kerneopgaven. I disse årflytter den offentlige service fokus fra at handle om den kommunale medarbejders viden og faglighed (kerneydelsen) og de handlinger, medarbejderen udfører (indsatser og aktiviteter), til at handle om at gøre mere af det, som skaber værdi og effekt for borgeren (kerneopgaven).
Kort sagt; fokus på kerneopgaven og borgeren i centrum.
Men hvad betyder det at sætte borgeren i centrum med fokus på kerneopgaven? Ifølge Justine Pors Grønbæk er det en kompleks opgave, fordi kerneopgaven 1) er spaltet af forskellige fagligheder, 2) er spaltet af forskelle mellem den fagprofessionelle kommunale medarbejder, borger og pårørende, 3) er påvirket af øjeblikket og borgerens umiddelbare oplevelse af mødet med kommunen og 4) hænger sammen med ”det lille bitte ekstra”, borgeren oplever eller ikke oplever i mødet med kommunen.
At løfte kerneopgaven med blik for, hvad den bidrager med af værdi for borgeren, stiller krav til den kommunale medarbejder om på den ene side at være højt fagligt specialiseret og på den anden side at kunne sætte sin faglighed i spil og indgå i samspil med andre fagligheder for at finde den bedste løsning for borgeren.
Faglighed og faglig kvalitet i et kerneopgave-perspektiv bliver hermed en meget kompleks affære, der ifølge Pors Grønbæk handler om dét, der sker i mellemrummet – mellem de organisatoriske enheder og fagligheder i kommunen og mellem den kommunale organisation og borgeren. Det er dét mellemrum, som lederen skal lede med faglig ledelse.
Faglige ledelse understøtter forandringer
Ledelsesforskeren Søren Voxsted argumenterer for, at der er behov for en ny variant af faglig ledelse, som imødekommer det markante behov for forandringsledelse i den offentlige sektor. Hangør op med den traditionelle forestilling om, at den faglige leder er den bedste blandt ligemænd.
I stedet fremfører han, at den faglige leder skal være fremmelig blandt ligemænd. Den faglige leder anvender således ikke sin faglige viden til at sætte sine medarbejdere skakmatved at pege på de rigtige faglige standarder og løsninger; den faglige leder anvender sin faglighed til at stille krav og have forventninger til de ansattes faglighed med afsæt i den kommunale kerneopgave.
Et eksempel kunne være følgende: Ældrechefen anvender sin faglige viden til at inspirere, udfordre og understøtte sine ledere på plejecenteret og i hjemmehjælpen til, hvordan de med afsæt i en rehabiliterings-tilgang etablerer ”det gode måltid”. Det kalder fx på at kunne se opgaveløsningen i et fagligt og tværfagligt samspil og kunne pege på de elementer af måltidssituationen, som skaber værdi for den ældre borger – og herefter at mobilisere den organisatoriske kapacitet. Faglig ledelse bliver hermed evnen til at drive forandringsledelse i form af at udvikle organisationens samlede fagprofessionelle kapacitet.
Faglig ledelse mere end driftsledelse
Nyeste bidrag fra forskere af offentlig ledelse synes primært optaget af og italesætter mere eller mindre faglig ledelse som dét, der sker i den offentlige driftsorganisation. Den faglige leder er institutionsleder med formelle personalemæssige og økonomiske beføjelser. Hun er driftslederen, som er tæt på og tilgængelig i hverdagen, når personalet udøver kerneopgaven (læring, rehabilitering, etc.) i samspil med borgeren.
Faglig ledelse bliver således primært spørgsmålet om at lede kerneopgaven i det konkrete møde og samspil med borgeren. Heri ligger der en risiko for, at faglig ledelse er noget, der kunbør optage et bestemt niveau i den kommunale ledelses-organisation, nemlig den typiske kommunale mellemleder i form af afdelings- eller institutionsleder.
Andre øvre- og underliggende ledelsesniveauer i den kommunale forvaltning og på de decentrale enheder skrives frem som statister, hvis fornemste opgave bliver at understøtte driftsorganisationen (skolen, plejehjemmet, sundhedshuset, dagtilbuddet, etc.) og førstelinjelederen i at udøve faglig ledelse.
Med fare for at læse nyere dansk forskning i faglig ledelse, som fanden læser biblen, er det på sin plads at hævde, at institutionslederen på ingen måde er ene om at praktisere faglige ledelse i den kommunale ledelsesorganisation.
Med afsæt i det postulat skal institutionslederen ikke lades i fred, men derimod opleve en fælles optagethed af faglig ledelse i hele den vertikale ledelseskæde. Kun herigennem lykkes den offentlige sektor med at skabe den nødvendige forandringsmotor i en fortsat udvikling af offentlig velfærd.
Indlægget har været bragt i Ledelse i Udvikling Nr. 1 2017 – Udgivet af DANSK HR, www.danskhr.dk