Læreres og pædagogers læring skal i centrum

Ledelse

23/8/16 10:26

Tre år efter skolereformen: Nu skal lærere og pædagogers læring i centrum. Udviklingen af elevernes læring går gennem ledelsen af de lærende lærere og pædagoger.

Skolereformen går ind i sit tredje år, og der er blevet arbejdet hårdt på at ændre skoledagen for eleverne og sætte deres læring og trivsel i centrum. Det er mildest talt ikke sket lydløst, og alle skolens aktører – forældre, elever og lærere – har talt om de store forandringer, det har haft på skoledagen.

Skolereformen er en læringsreform i mere end en forstand. Der er tale om et paradigmeskift, hvor kerneopgaven i folkeskolen er skiftet fra at bedrive undervisningsvirksomhed for nationens børn til fokusering på at skabe læring for eleverne. Læring er dermed blevet den nye kerneopgave.

COK på DenOffentlige

COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling. 

Læs mere om COK her. 

Læs mere om at blive redaktør her.

Hvor undervisning sætter fokus på lærernes arbejde og måden, de forvalter undervisningen i klasserummet, er læring kendetegnet ved et fokus på elevernes læring, og hvordan de lærer. Denne ændring gør pludselig kerneopgaven langt mere diffus, fordi læring er noget, der foregår alle vegne både i og udenfor skolen, i skolegården, i fritidsordningen, hjemme eller sammen med kammeraterne i for eksempel fodboldklubben. Kompleksitetsforøgelse har dermed også ramt folkeskolen.

Et skift i kerneopgaven betyder, at læreres og pædagogers professionsidentitet er under forandring. De skal nu til at genopfinde sig selv som lærere og pædagoger – og som professionelle. Deres læring er dermed direkte koblet til forandringerne i reformen, og deres arbejde er blevet mere komplekst. Det kalder på læringsledelse, både for lærere og pædagoger i forhold til eleverne, men også for skolens ledelse i forhold til personalet.

Niels Åkerstrøm Andersen og Justine Grønbæk Pors omtaler paradigmeskiftet som den kerneløse kerneopgave, hvor kerneopgaven ikke længere kan begrænses til undervisning i klasselokalet. Lærere og pædagoger forventes også at løse en lang række andre opgaver, der både kræver forandringsparathed og fleksibilitet. Skolen skal levere konkrete målbare resultater i forhold til elevernes læring og samtidig være åben og eksperimenterende. Det nødvendiggør en afklaring i forhold til kerneopgaven: Hvad ønsker vi, eleverne skal lære? Hvordan kan vi vide, om de lærer noget? Hvordan skal vi reagere, hvis de ikke lærer noget? Og sidst, men ikke mindst: Hvordan skal vi berige og udvikle læringen?

At arbejde i team er langtfra nyt i folkeskolen. Det har man gjort i mange år. Områdechef hos EVA Lise Tinglef-Nielsens forskning på dette område har imidlertid vist, at der mere har været tale om at arbejde i et hyggeligt fællesskab, hvor man også løste praktiske opgaver i forbindelse med undervisningen, end om at arbejde i en egentlig professionskultur med elevernes læring i centrum. Det er derfor en udfordring for skolekulturen, dels at arbejde meningsfuldt sammen omkring elevernes læring, og dels at etablere professionelle læringsfællesskaber præget af en professionel tillid.

Hvad er det så, der karakteriserer et professionelt læringsfælleskab i forhold til det traditionelle team-arbejde i skolen? Et professionelt læringsfællesskab er en kollaborativ teamorganisering, hvor man i fællesskab løser de mange komplekse opgaver i åbne og dynamiske arbejdsprocesser, hvor der løbende nyudvikles, og hvor ansvaret for elevernes læring er fælles for alle i teamet. Der arbejdes i vedvarende processer, hvor team-medlemmerne samarbejder i tilbagevendende cyklusser af kollektive undersøgelser og aktionslæringsforløb i forhold til deres egen praksis – alt sammen med det formål at styrke elevernes resultater.

Hvordan kan vi nu vide, at professionelle læringsfællesskaber også vil hjælpe på elevernes læring? Både international og national forskning på området viser, at hvis skolernes ledelse organiserer team-arbejde således, at det fungerer som et professionelt læringsfælleskab, så har det effekt på elevernes læringsresultater. Det er imidlertid ikke nogen let sag at ændre en mangeårig professionskultur. Forandringer i denne her målestok tager tid.

I Program for Læringsledelse, der er støttet af A. P. Møller Fonden, samarbejder COK med LSP/Aalborg Universitet om opbygning og ledelse af professionelle læringsfælleskaber på 240 skoler fra 13 kommuner. Formålet er blandt andet at fremme læreres og pædagogers samarbejde, at styrke den professionelle dømmekraft og kapacitetsudvikle personalet, så det understøtter deltagernes handlekompetence i skolens læringspraksis.

Noget helt centralt i Program for Læringsledelse er, at team-arbejde og undervisningsforløb bygger på data og evidens. Programmet løber over fire år, og i den periode gennemføres tre kortlægninger på de medvirkende skoler. Viden fra disse kortlægninger, viden fra andre forskningsresultater på skoleområdet samt den praksisviden og de data, som skolerne selv systematisk indsamler, danner tilsammen udgangspunkt for arbejdet i de professionelle læringsfællesskaber på skolerne.

Et centralt punkt er at udvikle et fælles fagligt sprog på tværs af lærer- og pædagogprofessionerne. At der tales om det samme på den samme måde, når man drøfter, hvordan man arbejder med at styrke elevernes læring. Forskningen viser, at opstilling af læringsmål, feedback til eleverne og systematisk arbejde med elevdata er centrale elementer i dette arbejde.

Betyder det nu, at elevtest i skolen alene skal ligge til grund for teamets samarbejde?

Nej slet ikke, men elevtest skal naturligvis også indgå i arbejdet sammen med de øvrige observationer, som skolens personale gør i forhold til eleverne. Denne viden skal kombineres med den forskningsviden, vi også har om, hvilke tiltag der styrker elevernes læring, såsom opbygning af en feedback-kultur, klasserumsledelse, elevernes mestring og motivation.

Det er altså ikke nok kun at se på elevernes læring. De professionelle må også se på deres egen undervisningspraksis og lære af den.

Hvad kan jeg som lærer eller pædagog gøre anderledes, så det styrker elevernes læring? Lærere og pædagoger må lære af hinanden og i fællesskab udvikle en professionel praksis. På denne måde bliver det muligt at fremme en team-kultur på skolerne, så det bliver de professionelles arbejde med elevernes læring, der bliver det centrale i teamets arbejde og ikke kun teamets evner til at løse praktiske problemer og have det hyggeligt sammen.

Alt dette kræver ledelse og organisering. Den pædagogiske ledelse får mere end nogensinde betydning. Ledelsen må sætte tydelige mål og retning for teamarbejdet, følge teamenes arbejde tæt og jævnligt deltage i møderne. Der må arbejdes systematisk med distribueret ledelse, hvor der også ledes gennem skolens teamkoordinatorer i gensidig og tæt dialog. Skolens ledere er også læringsledere for skolens pædagogiske personale. Udviklingen af elevernes læring går gennem ledelsen af de lærende lærere og pædagoger.

Kronikken har været bragt på kommunen.dk den 7. august 2016.