Store dele af plejepersonalet rundt om i landets kommuner oplever, at det er svært at give råd, vejledning og hjælp i forbindelse med plejekrævende borgeres seksualitet og sexliv.
Ifølge Marianne Gutte, der til dagligt er centerleder for Christine Centeret - den frivillige del af CSM - Center for Seksuelt Misbrugte i Midt-og Nordjylland, er der en berøringsangst over for emnet, fordi plejepersonalet ikke tør bringe sig selv i spil.
COK på DenOffentlige
COK er redaktør for eget indhold på DenOffentlige, og udgiver artikler, debatindlæg, synspunker, pressemeddelelser og cases om offentlig ledelse og kompetenceudvikling.
Læs mere om COK her.
- I rollen som fagperson er det helt grundlæggende også at tale om seksualitet, når man arbejder med plejekrævende mennesker. Som fagpersoner mangler vi desværre ofte de rigtige forudsætninger for at kunne gå ind i en kvalificeret faglig dialog om seksualitet og sexliv. Det medfører, at når vi så en sjælden gang taler om seksualitet og sexliv, så er det med afsæt i spørgsmålet; Hvordan bliver vi bedre til at se, når noget er galt? Vi skal i stedet blive bedre til at tale om, når sexlivet fungerer, og hvad der får det til at fungere. Men det forudsætter, at vi som fagpersoner slipper berøringsangsten, siger Marianne Gutte, der også underviser på COKs kursus Seksualitet og handicap -grænser og gråzoner, hvor det velfungerende sexliv for den plejekrævende er i fokus.
Det handler om livskvalitet
En mere åben og positiv tilgang til plejekrævende borgeres seksualitet og sexliv er chefkonsulent i COK, Bjarne Richter Bjelke, enig i. Han understreger dog, at ledelserne på de mange kommunale institutioner må gå forrest, hvis en a!abuisering af de plejekrævende borgeres seksuelle behov skal lykkes.
- Ledelsen er nødt til at forholde sig til emnet og sætte det på dagsordenen. Give konkrete retningslinjer til, hvordan personalegruppen skal arbejde med plejekrævende borgeres seksualitet og sexliv. Uden retningslinjer vokser risikoen for, at borgeren er overladt til sig selv. Det kan skabe uheldige situationer - og i værste fald ende med overgreb - fordi den plejekrævende måske har svært ved at forstå grænser i mødet med andre mennesker, siger COK's chefkonsulent og fortsætter:
- Når fagpersoner arbejder med plejekrævende borgere er målet at skabe mest muligt livskvalitet, og her er seksualitet og sexliv vigtige elementer. Det seksuelle behov forsvinder jo ikke, fordi man er plejekrævende.
Nødt til at udfordre os selv
Marianne Gutte ved, at seksualitet og sexliv er svære emner at arbejde med - både i forhold til andre kolleger, men også i samarbejdet med den plejekrævende borger.
- Som professionel fagperson kan det være rigtigt svært at samarbejde med kolleger og borgere om seksualitet og sexliv. Hvis et sådant samarbejde skal blive en succes, er det nødvendigt at blive bevidst om egne barrierer, værdier og fordomme, inden det er muligt at opbygge en fælles integreret faglighed om seksualitet og sexliv i personalegruppen og i samarbejdet med borgerne, påpeger Marianne Gutte.
Artiklen har været bragt i magasinet Pleje, marts 2017.
