Flere end nogensinde får offentlige penge til at forske i børns skolegang og uddannelse.
I 2009 var der 332 skoleforskere i Danmark. I 2013 var antallet steget til 540, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Damvad.
Siden er der formentlig kommet flere offentligt betalte uddannelsesforskere til, men kvaliteten af dansk forskning i pædagogik, læring og skole er næppe steget tilsvarende, lyder det fra Claus Holm, lektor og instistutleder på DPU, Aarhus Universitet.
»For mange skoleforskere uden en reel forskeruddannelse laver for mange små projekter og projekter af for lav kvalitet,« siger han til Videnskab.dk
Claus Holm har lavet en analyse af dansk skoleforskning, som netop er publiceret i bogen Evidens og dømmekraft - Når evidens møder den pædagogiske praksis. Analysen viser, at forskningen er uorganiseret og fordelt på alt for mange institutioner, der ikke kan finde ud af at arbejde sammen. »Dansk uddannelsesforskning er fragmentereret og spredt ud på et utal af små miljøer. Nogle steder er miljøerne så små, at de består af en enkelt forsker. Det betyder, at der er mangel på kritisk masse bag den forskning, der bliver lavet,« siger Claus Holm. I mere end 15 år har politikere, universiteter og professionshøjskoler ellers forsøgt at hæve kvaliteten af dansk skoleforskning og at blive enige om en national strategi på området. Forskningen skal ud og i brug på folkeskolerne, hvor der er behov for den, i stedet for at blive gemt væk på universiteterne og i videnskabelige tidsskrifter, har det lydt. Siden år 2000 har politikere og forskningsledere derfor gentagne gange forsøgt at etablere et tættere samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne, som uddanner de lærere, der skal gøre folkeskolens undervisning evidensbaseret. Men det er ikke lykkedes, konkluderer Claus Holm i sin systemteoretiske analyse. »Man er ikke lykkedes med at lave en national, samlet og fokuseret indsats, som ellers var intentionen. Alle de involverede parter ved det. Men ingen er lykkedes med at gøre noget ved den store fragmentering og spredning af uddannelsesforskningen. Snarere tværtimod,« siger Claus Holm. Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk.