Virksomheder skal føle sig som kunder i jobcentre

Formanden for beskæftigelsesgruppen, Carsten Koch: Virksomheder og jobcentre kan gøre det bedre.

Virksomheder skal føle sig som kunder og føle sig godt behandlet i landets jobcentre.


Det siger formanden for Beskæftigelsesministeriets gruppe, der gransker beskæftigelsessystemet, Carsten Koch - ifølge Information.

- Vejen frem er, at virksomhederne skal føle sig som kunder i butikken. Altså, de skal føle sig rigtig godt behandlet. Der skal være simpel adgang til jobcentrene.

- Det skal være sådan, at de har let ved at få fat i jobcentermedarbejdere og så videre. Og så tror jeg, at man ad den vej kan få et bedre match. Og det drejer det hele sig om, siger Carsten Koch til Information.

Det er første gang Carsten Koch lidt af sløret for, hvad hans længe ventede granskning af beskæftigelsessystemet vil anbefale regeringen at gøre, når den inden for få måneder fremlægger et udspil til en reform af hele beskæftigelsesindsatsen.

Ifølge Carsten Koch har ekspertudvalget haft et stort fokus på, hvordan relationen er mellem de kommunale jobcentre og virksomhederne.

- Vi har været meget optaget af samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Det har især interesseret os, hvordan interaktionen mellem de to kan blive bedre.

- Det er forskelligt fra kommune til kommune, fra jobcenter til jobcenter og fra virksomhed til virksomhed. Men generelt set er der en stor mulighed for at gøre det bedre, siger Carsten Koch.

Koch, der er tidligere skatteminister, sendte også ifølge Information budskabet til landets borgmestre og økonomiudvalgsmedlemmer i en videohilsen ved Kommunernes Landsforenings kommunaløkonomiske topmøde i Aalborg, som blev holdt torsdag og fredag.

/ritzau/

 

Emneord: Beskæftigelsesindsats, Carsten Koch, Jobcentre, Virksomheder
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 14.01.14 Anette Hyre-Jensen
    Hvorfor skal virksomhederne behandles bedre end borgerne ?

    JEG BLIVER HARM - virksomheder skal føle sig som kunder og føle sig godt behandlet i landets jobcentre - hvad med borgerne?........

    Havde Fredericia Jobcenter været en virksomhed, hvor kunderne klagede, som de syge borgere har gjort - så ville de ansvarlige ledere være blevet stillet til ansvar over for klagerne - måske fyret - og med den behandling havde "kunderne" holdt sig væk fra virksomheden.....

    Men Fredericia Jobcenter er ikke en virksomhed, klagerne nytter ikke noget, ingen bliver fyret, og borgerne har INGEN steder at rende hen - SÅ MÅSKE ER DET DERFOR INGEN GIDER GØRE NOGET.......
    Men nu vil man gøre noget for virksomhederne, så de føler sig godt behandlet......

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også