Voksende udgifter bunder i et socialpolitisk problem

Det er ikke kun et spørgsmål om bedre økonomistyring, hvis vi vil tøjle de stigende udgifter til handicap og psykiatri. Det er en socialpolitisk problemstilling, som bør bekymre os alle: Hvorfor vokser antallet af mennekser med psykiske lidelser?

Hvorfor vokser antallet af borgere, som har brug for en indsats, fordi de har psykiske lidelser eller et handicap? Det spørgsmål bør vi stille os selv i kommunerne, hvor vi kan se en øget udgiftsudvikling på handicap- og psykiatriområdet. En udvikling, der ikke blot handler om bedre økonomistyring, men som bunder i en tilgang af borgere, der har behov for hjælp.

Krise førte til modernisering

Efter kommunerne overtog det specialiserede område som led i kommunalreformen i 2007, fulgte nogle år, hvor der blev kæmpet med at få styr på opgaven. Det førte til nogle markante


udgiftsstigninger frem til økonomiaftalen mellem stat og kommuner i 2010, hvor man besluttede, at området var styrbart. Kommunerne fik 25 gode råd med på vejen fra Finansministeriet og lykkedes faktisk med over nogle år at dæmpe udgiftsudviklingen. ”Krisen” blev brugt til at få skubbet gang i rehabilitering eller recovery på voksenområdet.

En del kommuner valgte at etablere egne tilbud og lykkedes med at gøre det både bedre og billigere end de tidligere amtslige tilbud. Det var også en anledning til at få renoveret en del botilbud, som ikke var tidssvarende indrettet. Den økonomiske krise førte altså til en modernisering af det specialiserede område med hensyn til både styring, kvalitet og faglighed. Ved økonomiforhandlingerne i år har KL hejst et advarselsflag: Fra 2013-2015 er udgifterne vokset med 1,3 mia. kr. på botilbud og socialpædagogisk støtte.

Advarslen har imidlertid fået interesseorganisationer på området til at fare i flint. Spastikkerforeningen mente ligefrem, at det var uværdigt og uetisk af KL at påstå, at handicapområdet er udgiftsdrivende. Danske Handicaporganisationer (DH) mente, at KL’s tal og argumenter var usaglige og krænkende over for mennesker med handicap, og at udgiftsniveauet er uændret i 2014 sammenlignet med 2007. Det sætter tydeligvis stærke følelser i sving, når den økonomiske udvikling på området sættes til debat.

Men endnu mere interessant er, at der kan være så stor uenighed om det faktuelle. Er udgifterne steget, eller er de ikke? Hvordan i alverden kan et område, som styringsmæssigt har udgjort så stor en udfordring for de centrale parter, og som udgør et tocifret miliardbeløb på det nationale budget, være præget af så lidt viden om fakta og sikre data om udgiftsudvikling?


I hovedstadsområdet gennemfører kommunerne hvert år den såkaldte Ballerup Benchmark-undersøgelse. Her sammenlignes kommunerne på en række indikatorer på voksenområdet, og den bekræfter: Andelen af borgere, som har behov for en social indsats, øges i flere kommuner. I Høje-Taastrup har vi også set nærmere på, hvad der er årsagen til udgiftsvæksten.

Vi lykkes rigtig godt med at nedbringe vores enhedsomkostninger. Priserne på eksterne køb falder, og vores egne institutioner drives stadig mere omkostningseffektivt. Serviceniveauet er ikke steget, og vi visiterer ikke mere lempeligt end før. Den klare konklusion er også her: Flere borgere.

Behov for mere viden

Så det rigtigt interessante spørgsmål er i virkeligheden: Hvorfor har flere borgere behov for en social indsats? Det bør vi forene kræfterne om at blive klogere på. Der er en tendens til, at flere borgere lever i længere tid med deres handicap og derfor får et større behov for pleje og omsorg. Desuden vokser tilgangen fra børneområdet af unge, som er psykisk sårbare og har forskellige diagnoser med bogstavkombinationer.

Der er altså et stort behov for at undersøge udviklingen for de forskellige målgrupper. I kommunerne lykkes vi godt med en systematisk implementering af den rehabiliterende tilgang til alle borgere. Men hvis vi skal kunne levere en indsats, der virker og fører til et bedre liv, har vi brug for mere viden om årsagerne til udviklingen.

For når vi ved, at der er tale om en øget udgiftsudvikling, som bunder i en tilgang af borgere med behov for hjælp, er løsningen ikke bare lidt bedre kommunal økonomistyring. Vi har at gøre med en socialpolitisk problemstilling, som bør bekymre os alle: Hvad er det, der sker i vores samfund, som gør, at flere mennesker får psykiske lidelser og handicap?

Charlotte Markussens indlæg har været bragt i FSD's Årsmødeavis 2016,som kan læses her.

Læs mere om FSD's Årsmøde her.

Emneord: FSD, Socialpolitik, Charlotte Markussen, Høje-Taastrup Kommune, Voksenhandicap, Støtte til handicappede, Udsatte borgere, Udsatte børn og unge, Socialt udsatte, Socialkrisen, Socialkrise, Socialavisen
FSD Socialchefer i Danmark på DenOffentlige.dk Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark blev etableret i 1913 under navnet ”Foreningen af Forsørgelsesinspektører og kommunale Afdelingschefer ved...
Aktivitet: Artikler: 60 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også