Vores egen skyld?

Forestil dig, at du gennem hele din barndom bliver kaldt for uromager, bandit, samfundsnasser, kriminel, bandemedlem…    Hvad tror du så, du ender op med at blive?    ’Man bliver hvad man spiser’, lyder sloganet. Ja, men man har altså også tildens til at blive, hvad samfundet gennem en årrække, har prædikeret du skulle blive.   Gennem hele min opvækst, har jeg oplevet på egen sjæl, hele tiden at være blevet fortalt hvor uduelig jeg var. Intet jeg gjorde, var godt nok. Når man har hørt dette længe nok, så bliver det også ens egen fortælling om sig selv. Jeg er grim, tyk, dum, ingen gider mig, jeg bliver aldrig til noget….   Med ovenstående i bagtankerne, prøv så at forestille dig, at være barn fra Vollsmose.   Prøv at forestil dig, at være barn i Vollsmose der, udover at skulle leve op til samfundets fortælling om sig selv, heller ikke er så heldig som jeg, at komme i kontakt med lige netop dét menneske, der forstår at indgyde lidt tillid tilbage i dig.    Hvor tror du så, du selv ville ende henne?    Når vi, som samfund, hele tiden bliver ved med at fastholde den fortælling om et enkelt område, er vi så ikke selv en del af problemet?   Tag ansvar. Vores børn og unge, uanset etnisk herkomst, fortjener det sgu!    Kh Mette