Vores mål er en aftale, men det ser svært ud!

De statsansattes forhandlere arbejder stadig for en overenskomstaftale efter orienterende møde i Forligsinstitutionen i dag. Men det ser svært ud, siger topforhandler Flemming Vinther.

"Vi håber og knokler stadig for en aftale om overenskomster på statens område, men det ser svært ud. Derfor forbereder vi os alle på en konflikt, så vi er klar, hvis den kommer."
 
Sådan siger Flemming Vinther, der forhandler overenskomsten på vegne af de 180.000 statsansatte efter dagens orienterende møde i Forligsinstitutionen:
 

OK'18 tema på DenOffentlige

Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.

Historier om tidligere overenskomster finder du her.

Skal I være med? Kontakt os.

"Man kan sige, at ingen har lyst til konflikt, men der er heller ikke nogen konfliktfrygt på vores side af bordet. Er konflikten den eneste vej til at sikre rimelige vilkår for de tusinder af mennesker, som hver dag knokler for at holde vores offentlige system kørende, så er vi klar til den."
 
Det er fortroligt, hvad der bliver talt om i Forligsinstitutionen. Det er dog ingen hemmelighed, at formålet med mødet i dag var, at parterne informerer forligsmanden om situationen. Ligesom det ingen hemmelighed er, at især tre punkter skiller parterne:
 
"Vi står sammen om kravet om, at statsansatte skal have del i den vækst, der heldigvis er i Danmark i form af en fair reallønsudvikling for alle. Og om, at statsansatte skal kunne stole på, at deres vilkår ikke pludselig forsvinder over natten. Det er det, kravet om at genbekræfte den betalte spisepause handler om, ligesom vores krav om, at lærerne skal have en arbejdstidsaftale, handler om, at alle lønmodtagere i Danmark skal arbejde under vilkår, der er aftalt mellem parterne – ikke under vilkår, der er fastsat i en lov. Det er stadig vores krav. Og det er de krav, vi er villige til at gå i konflikt for at sikre," siger Flemming Vinther. 
 
For yderligere kommentarer, så kontakt Flemming Vinther på M: 2041 9361
 
Emneord: OAO, Offentlige overenskomster, OK18, Flemming Vinther, Forligsinstitutionen, Statslige overenskomster, Statsansatte
Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) på DenOffentlige.dk Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) repræsenterer 27 medlemsorganisationer, hovedsageligt LO-forbund, med ansatte på de offentlige arbejdspladser. OAO er medlemsorganisationernes fælles offe...
Aktivitet: Artikler: 21 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også