Rasmus Schiellerup & Casper Rongsted, ledere af projektet, Verdens Bedste Danske Skole. Fotograf: Søren Kjeldgaard

3 chokerende ting som du ikke vidste om den danske skole!

Læg dine egne stærke minder fra din skoletid til side, og tænk på, hvor langt du selv er kommet. Danmark har en fantastisk skole, så her kommer tre ting, mange helt overser i debatten om den danske skole.

De fleste mennesker har en relation til skolen. Man har selv gået der, man har børn i skolen eller måske børnebørn. Derfor synes de fleste, at skoleområdet er utroligt vigtigt, og langt de fleste har en holdning til det danske skolesystem. For skolen er rygraden i den danske samfundsmodel. Den præger nutiden og skaber fremtiden!

Men hvad ved du egentlig om den danske skole?

Ny folkeskole: Debat og eksempler

Følg med på temasiden Ny folkeskole.

Læs om udfordringerne, nye initiativer, kritik og gode ideer til hvordan folkeskolereformen tackles - fra Skagen til Nykøbing Falster. 

Ny folkeskole!

Mange holdninger skabes af mediernes ensidige fokus på det, der ikke fungerer. Endnu flere holdninger stammer fra egne oplevelser med skolesystemet og enkeltsager, hvor der også er en tendens til, at det er de negative historier, der hænger fast og bliver italesat.
Men vælger man at gå mere faktuelt til værks, er det faktisk et helt andet billede, der ser dagens lys. Den danske skoletradition er fremragende, og ude i den store verden ser de på os med stor beundring.

Her kommer 3 chokerende ting, som du ikke vidste om den danske skole:

                             Læs også: 10 egenskaber fremtidens børn ikke kan undvære

1. Lærerne leverer fagligt fremragende undervisning – og det har de gjort i mange år
Pisa-undersøgelsen bliver nævnt igen og igen, og alle kender til den. Men det er skam, da det faktisk er den eneste undersøgelse, hvor Danmark kun præsterer middelmådigt. Der er mange andre undersøgelser, såsom PIRLS, ICCS, TIMSS og ICILS, som er mindst ligeså valide, men som kun meget få kender til. Af en eller anden årsag er det altid PISA undersøgelsen som politikerne og medierne henviser til.

Danske børn læser godt!
Man kan nemt få et indtryk af, at det kniber med læsekompetencen i de danske skoler, men undersøgelsen PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) viser noget helt andet. Den viser, at DANSKE BØRN LÆSER GODT. Undersøgelsen måler børns læsekompetence på fjerdeklassesniveau. Og mere end danske 5000 børn deltog sidst. 325.000 børn på verdensplan. Danmark blev nummer 5. Vi er altså i top 5. Fremragende!

Danske børn regner godt!
En anden undersøgelse hedder TIMSS (Trends in Mathematics and Science Study). Her sammenligner man elevpræstationer i fagene matematik og naturfag/teknik internationalt – igen på fjerdeklassesniveau. Her er der også godt nyt. Vi ligger i top 10. I den periode, hvor Danmark har deltaget, er vores fjerdeklassers niveau i matematik og naturfag forbedret med det, der svarer til et helt klassetrin. Der er tale om en klar forbedring i international sammenhæng, kan TIMSS-rapporten berette.

2. Udlandet beundrer det danske skolevæsen
Frygten for dårlige internationale målinger af det danske skolesystem får politikere og skolefolk til at valfarte ud i verden for at hente inspiration. Det er såmænd fornuftig nok, men paradoksalt nok, så kigger mange af de lande vi besøger i endnu højere grad mod Danmark. De mener nemlig at Danmark har en helt særlig måde at lave skole på, og at de kan lære mange ting af det danske skolesystem. Og det faktum, at Danmark igen og igen leverer toppræstationer i de internationale lykkemålinger er bestemt med til at øge interessen. For grundstenene bliver vel lagt i skolen.

Udlandet er dybt benovede over de danske læreres evne til at anerkende og inddrage eleverne, og vi imponerer, når vi fastholder den frie klasserumsledelse og samtidig holder disciplinen, uden brug af straffesanktioner og eftersidninger.

                   Læs også: Du er et brokkehoved. 25 måder din leder afviser kritik på

I lande som Singapore og Sydkorea, der scorer højt i PISA målingerne, efterspørger man den danske viden om de personlige og sociale kompetencer. Kompetencer der i den grad halter i Singapore og Sydkorea. For nyligt havde vi selv fornøjelsen af at møde den sydkoreanske ambassadør i forbindelse med et besøg på Københavns Idrætsefterskole. Han kunne berette, at der i Sydkorea er en ekstrem opmærksom på vores måde at lave skole på her i Danmark. Da han fortalte om deres syn på Grundtvig, var det nærmest med glædestårer i øjenkrogen.

Vi har selv lige været en tur i Prag og holde oplæg for den europæiske forældreorganisation om det danske skolevæsen. Her var der repræsentanter fra det meste af Europa, og i al beskedenhed var de henrykte over vores demokratiske måde at lave skole på. Vi talte efterfølgende med Finland, der jo om nogen er et foregangsland, når vi snakker skolepolitik. Deres repræsentant, Michaela Romantschuk, sagde til os: Tænk hvis man kunne kombinere det kognitive fra Finland med den danske glæde ved at lære!

3. Forældrene og børnene elsker skolen
Når vi taler med forældre rundt omkring i Danmark, kan ingen genkende det negative billede medierne har skabt af det danske skolevæsen. Tværtimod. Vi møder stor glæde og begejstring over lærernes engagement og fokus på både det faglige og trivslen. Selvfølgelig er der også eksempler på det modsatte, men den overvejende del af forældrene er positive i deres holdninger til skolerne. Tror man ikke på dette, så kig på tallene. I undervisningsministeriets tværkommunale midtvejsrapport fra 2015, kan man læse at 87 procent af forældrene oplever at deres barn er glad for at komme i skole hver dag.

I Danmark har vi også en særlig evne til at skabe trivsel blandt eleverne. Det betyder ikke, at alle børn går rundt i en evig lykkerus. Men flertallet af eleverne i vores skoler trives. Både lærere og pædagoger har fokus på trivsel. Man ved nemlig, at den er nøglen til læring. Derfor arbejder man målrettet med elevernes sociale og emotionelle kompetencer.
Undervisningsministeriet har igangsat et 3-årigt projekt, hvor forskere følger 9000 elever på 5-7 klassetrin. En foreløbig rapport fra 2014 (Statusnotat 1, SFI, Det nationale center for forskning i velfærd) viser, at 82 procent scorer 4 eller 5 på individuel trivsel, mens 87 procent scorer 4 eller 5 på kollektiv trivsel (Skala 1-5).

Ja, det er måske værd at tage med, når man skal debattere det danske skolevæsen. Og det var ikke bare holdninger! Det var fakta! Og det er der brug for i år 2015, hvis vi skal overbevise alle skoleskeptikerne om, at der er mange ting i den danske skoletradition, som vi bør være stolte over.

Vi er på ingen måde blåøjede jubelfantaster og mange ting i den danske skole kunne sikkert gøres bedre, men lad os dog for pokker bygge videre på nogle af alle de ting vi er gode til, og lad Danmark være et foregangsland.

 

Emneord: Ny folkeskole, Folkeskole, Folkeskoleavisen, Grundskole, Casper Rongsted, Rasmus Schiellerup, Pisa-test

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Modtag også nyhedsbrev fra:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også