91.671 personer søgte asyl i Tyskland i januar

Politik

04/02/2016 11:46

Nick Allentoft

I januar ankom 3 gange flere asylansøgere til Tyskland end januar sidste år. Samtidig nedjusterer Sverige sin asylprognose og anslår, at der vil komme op mod 140.000 asylansøgere til landet i 2016.

Tilstrømningen af flygtninge og migranter til Tyskland fortsætter. 

Således søgte 91.671 personer asyl i Tyskland i januar, oplyser det tyske indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet dpa.

Flygtninge overblik

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.  Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.  

Det er et fald sammenlignet med december, hvor der ankom 127.320 asylansøgere til landet. Årsagen til dette fald skal sandsynligvis findes i det kolde vintervejr, oplyser embedsmænd fra ministeriet ifølge det tyske nyhedsbureau.

Fortsætter den nuværende tendens, kan Tyskland ende med at modtage en million asylansøgere i år mod 1,1 millioner i fjor, vurderer ministeriet.

Ifølge dpa er mange asylansøgere tilsyneladende rejst uhindret ind i Tyskland, selv om politiet har kontrol ved grænsen til Østrig.

Alene i Bayern er der registreret 15.186 personer, der ikke er blevet kontrolleret ved grænsen. Asylansøgerne har selv henvendt sig til myndighederne i Tyskland, efter at de er kommet ind i landet.

I januar 2015 søgte 32.339 mennesker asyl i Tyskland.

Sverige forventer at modtage op til 140.000 asylansøgere i år Migrationsverket i Sverige nedjusterer sin asylprognose og anslår nu, at mellem 70.000 og 140.000 mennesker vil søge asyl i landet i løbet af 2016, skriver TT.   Imens oplyser de svenske udlændingemyndigheder ifølge NTB, at 100.000 derfor er det mest "sandsynlige" tal.   Af de maksimum 140.000 asylansøgere forventer Migrationsverket, at 27.000 vil være uledsagede børn. Hvis der kommer 100.000 asylansøgere vil 18.000 være uledsagede børn.   I den forrige prognose fra oktober sidste år anslog myndighederne, at mellem 100.000 og 170.000 mennesker ville søge asyl i Sverige i 2016.   Men der er sket flere ændringer de seneste måneder, som har ændret Sveriges asylprognose. Eksempelvis har svenskerne indført både grænsekontrol og id-krav for rejsende ind i landet.   Den svenske regering har samtidig bebudet stramninger i flygtningepolitikken. Blandt andet skal flygtninge snarere tildeles midlertidig opholdstilladelse frem for permanent, ligesom det bliver sværere at blive familiesammenført.   /ritzau/TT  

/ritzau/

Mest Læste

Annonce