De vil blive sundere, hvis du koger dem på denne måde.
Lige nu læser andre
De fleste kender problemet.
Man koger pasta, og det ender enten med en portion til ti personer eller en omgang spaghetti, der har kogt så længe, at den nærmest kunne bruges som tapetklister.
Ud over at al dente-pasta smager bedre, viser det sig faktisk også, at den gør kroppen en tjeneste.
Det skriver det østrigske medie Heute.
Læs også
Forskning har vist, at pasta, der er kogt til den klassiske italienske “al dente”-konsistens – altså med lidt bid – har en lavere indvirkning på blodsukkeret end den, der får et minut eller to for meget.
Det skyldes, at mere fast pasta kræver mere tygning, og derfor frigives sukkeret i maden langsommere i kroppen.
Konsekvensen er en mere stabil energi og mindre risiko for det klassiske dyk i energi kort efter måltidet.
Pasta med bid har en glykæmisk indeksværdi omkring 45. Den helt udkogte version ligger derimod omkring 55. Det lyder måske som detaljer, men forskellen kan mærkes, især hvis man døjer med blodsukkerudsving eller gerne vil holde sig mæt længere.
Sådan forbedres din pastaret endnu mere
Det viser sig også, at måden man afslutter kogningen på, har betydning. Mange skyller pastaen i koldt vand for at stoppe tilberedningen – især til pastasalater. Det fjerner dog en del af næringsstofferne.
I stedet anbefales det at tilsætte en smule koldt vand direkte i gryden, så temperaturen falder uden at vaske pastaen ren for god energi.
En anden overraskende effekt kommer, når man genopvarmer pastaen. Kulhydraterne ændrer struktur ved afkøling og danner resistent stivelse, som kroppen optager langsommere.
Det gør genopvarmet pasta til en lidt sundere variant end den friskkogte.