Lucas Andreas
Grøntsagen indeholder et væld af næringsstoffer.
Nogle vil mest af alt betragte grønkål som pynt på tallerkenen.
I dag er det dog en fast del af det moderne køkken, som fremhæves af både læger og ernæringseksperter som en af de sundeste grøntsager, man kan spise.
Grønkål hører til kålfamilien og er let at genkende på de mørke, fligede blade, som indeholder et væld af næringsstoffer, fibre, vitaminer og mineraler.
Historien om grønkål går langt tilbage. Allerede i antikkens Grækenland og Rom blev den dyrket for sin modstandsdygtighed og evne til at holde sig frisk gennem længere tid.
I Danmark blev den almindelig i senmiddelalderen og fik en særlig plads i 1600-tallets køkkener.
I nyere tid blev grønkål i en periode overset, før den fik en renæssance blandt sundhedsbevidste forbrugere. I Japan blev den desuden genopdaget under Anden Verdenskrig, hvor militærlægen Niro Endo eksperimenterede med grøntsagsjuicer for at forbedre kostens kvalitet.
Da han bemærkede, at grønkål havde en særlig positiv virkning på helbredet, fortsatte han sine studier og udviklede den drik, der i dag kendes som aojiru, et populært sundhedsprodukt i store dele af Asien.
Grønkål indeholder mere jern end både kylling, kalv og svinekød og er derfor et oplagt valg for vegetarer og veganere. Den er rig på A-, C- og K-vitamin, som styrker immunforsvar, syn og knogler.
De mange antioxidanter beskytter kroppens celler og har en dokumenteret forebyggende effekt mod aldring og visse former for kræft. Grønkål bidrager også til et sundt hjerte ved at reducere kolesterol og støtte en normal blodtryksregulering gennem sit indhold af kalium.
Fibre i grønkål fremmer fordøjelsen, giver mæthedsfornemmelse og hjælper med at bevare en stabil kropsvægt. Kalorieindholdet er lavt, hvilket gør grøntsagen til et ideelt valg for dem, der ønsker en let, men næringsrig kost.
Personer med problemer med stofskiftet bør dog udvise forsigtighed, da grønkål indeholder naturlige stoffer, som kan påvirke kroppens jodoptagelse.
