Der er flere ting man kan gøre, for at formindske problemet.
Lige nu læser andre
Mange kender synet fra de kolde måneder, hvor åbner gardinet op og opdager, at udsigten er skjult bag et slør af små vanddråber.
Det er et typisk fænomen i efterårs- og vinterperioden, hvor temperaturforskelle mellem inde og ude får luften til at danne kondens.
Kondens opstår, når varm og fugtig luft møder en kold overflade. Luften kan kun indeholde en vis mængde fugt, og når temperaturen falder, når den et punkt, hvor den ikke længere kan holde på vanddampen, også kaldet dugpunktet.
Når luften rammer denne grænse, dannes der små dråber på kolde flader som glas, metal eller græs.
Hvis duggen sætter sig på ydersiden, er det som regel et tegn på, at vinduet isolerer effektivt. Dobbelt- eller energiruder holder på varmen, hvilket betyder, at den yderste glasflade forbliver kold.
Læs også
På stille, fugtige nætter kan luften udenfor køle så meget af, at vanddampen fortættes til små dråber. Kondensen forsvinder som regel, når solen begynder at varme glasset op.
Når fugten derimod dannes på indersiden, skyldes det ofte, at ruden er dårligere isoleret, eller at rummets luftfugtighed er for høj. Om aftenen, når temperaturen falder, bliver glasset koldere end luften i rummet, og vanddampen fortættes. Det sker hyppigst i køkkener, badeværelser eller rum, hvor man tørrer tøj.
Sådan kan problemet mindskes
Kondens på indersiden kan i mange tilfælde begrænses med simple tiltag. Regelmæssig udluftning er en effektiv måde at reducere fugt på, især efter madlavning og bad.
Det kan også hjælpe at undgå at tørre tøj indendørs, da dette øger luftfugtigheden betydeligt. Gardiner bør ligeledes trækkes væk fra ruderne, så fugten ikke samler sig tæt på glasset.
Desuden, at man tørrer kondensen af med en klud for at forebygge skimmelsvamp og fugtskader. Kondens på ydersiden er vanskeligere at undgå, men det betragtes som et tegn på, at vinduerne isolerer effektivt og dermed holder varmen, hvor den bør være – inde i boligen.