Lucas Andreas
Der er fire specifikke aldre, hvor forskerne ser de største forandringer begynde.
Forskere har længe vidst at hjernen udvikler sig hele livet, men en omfattende britisk undersøgelse giver nu et overraskende klart billede af hvordan udviklingen faktisk forløber.
Resultaterne peger på, at menneskets hjerne gennemgår fem markante perioder fra fødsel til høj alder, hver udløst af en række tydelige skift i hjernens interne forbindelser.
Undersøgelsen bygger på næsten fire tusinde hjernescanninger fra personer mellem nul og halvfems år.
Forskerne fra Cambridge University har brugt materialet til at følge hjernens netværk på tværs af en hel livstid. Arbejdet viser at udviklingen ikke forløber jævnt.
Det fortæller den østrigske avis Kurier.
Den bevæger sig i store ryk omkring ni, 32, 66 og 83 år.
Første fase strækker sig over barndommen frem til omkring niårsalderen. Her vokser hjernen hurtigt, mens mængden af synapser reduceres, så de mest aktive forbindelser får lov at overleve.
Det skaber en periode hvor hjernen fungerer mindre effektivt, hvilket næppe kommer som en overraskelse for nogen der har været i nærheden af et førskolebarn.
Fra niårsalderen bliver billedet mere ryddeligt. Hjernens kommunikationsveje organiseres og finjusteres, og de kognitive evner stiger gradvist frem mod de tidlige tredivere.
Forskerne beskriver denne overgang som den mest markante i hele livsforløbet. Det er også den periode hvor risikoen for mentale lidelser topper, hvilket passer godt med den viden psykiatrien allerede arbejder ud fra.
Herefter indtræder en lang stabil fase der strækker sig fra omkring 32 til midten af tresserne. Udviklingen fortsætter, men i et roligere tempo.
Forskerne sammenligner denne periode med et plateau i både intelligens og personlighed. Mange vil nikke genkendende til følelsen af at livet bliver en smule mere fast formet i denne alder.
Omkring 66 år indledes tidlig aldring af hjernens struktur. Flere områder begynder at samarbejde tættere, og det er også i denne periode at de første tegn på demens ofte gør sig gældende. Ved 83 år indtræder den sidste fase, hvor mønstrene fra tidlig aldring fortsætter i et mere markant tempo.
Forskernes håb er at en bedre forståelse af hjernens vendepunkter kan styrke indsatsen mod sygdomme der påvirker hjernens netværk.
