Lucas Andreas
Forskerne undersøgte deltagerne på flere parametre.
Det er næppe et spørgsmål, man hiver frem ved middagsbordet, men hyppigheden af ens toiletbesøg kan faktisk afsløre overraskende meget om kroppens generelle tilstand.
En omfattende amerikansk undersøgelse, offentliggjort i sommeren 2024, har taget et nærstudie af 1.425 menneskers toiletvaner og sammenholdt dem med data om genetik, blodmarkører, livsstil og tarmbakterier.
Resultatet er et klart billede af, hvor “sundt” et afføringsmønster egentligt er.
Det skriver Sciencealert.
Forskerne peger på et interval, som de kalder for “guldloks-zonen”: en til to daglige toiletbesøg. Det er her, deltagerne generelt havde de bedste biomarkører og de mest stabile tarmmikrobiomer. Afvigelser i begge retninger viste sig at hænge sammen med forskellige helbredsproblemer.
Personer med meget hyppige afføringer havde flere bakterier i tarmen, som normalt hører hjemme i den øvre del af mave-tarm-systemet. I deres blod fandt forskerne tegn på belastning af leveren, hvilket kan skyldes, at næringsstoffer passerer tarmen for hurtigt.
Forstoppelsesgruppen viste derimod en helt anden risikoprofil. Her fandt man forhøjede niveauer af bakterier, der trives, når afføring bliver liggende længe i tarmen og begynder at omsætte proteiner i stedet for fibre.
Denne proces skaber toksiner, blandt andet indoxylsulfat, som i værste fald kan belaste nyrerne.
Forskerne understreger, at dette ikke blot er tilfældige statistiske sammenhænge. Deres analyser tyder på, at selve hyppigheden kan have en direkte indflydelse på kroppens systemer. Håbet er derfor, at tarmvaner på sigt kan bruges som en markør til at forebygge kroniske sygdomme.
Studiet viser også, at vaner faktisk kan ændres. Personer i gruppen med de sundeste toiletvaner havde en fælles profil. De spiste mere kostfiber, drak mere vand og bevægede sig regelmæssigt. Deres tarmflora bestod samtidig af flere bakterier, der er særligt gode til at omsætte fibre til kortkædede fedtsyrer, som både tarm og immunsystem nyder godt af.
Selv om alle indimellem oplever en afstikker i begge retninger efter en feriemiddag eller en mavevirus, minder forskerne om, at det er hverdagsmønstret, der tæller.
For mange kan et kig på den del af rutinen, man sjældent taler højt om, derfor være en lille nøgle til at forstå, hvad kroppen egentlig forsøger at fortælle.
