Forside Tech Her er hvad ChatGPT bliver spurgt mest om: Særligt tre...

Her er hvad ChatGPT bliver spurgt mest om: Særligt tre kategorier går igen

Her er hvad ChatGPT bliver spurgt mest om: Særligt tre kategorier går igen
Tada Images/shutterstock.com

Mange bruger ChatGPT til at få svar på både stort og småt.

Lige nu læser andre

ChatGPT og andre AI modeller  er på bare få år gået fra at være helt ukendt til noget, mange danskere bruger i deres hverdag. 

Folk bruger den til alt fra nyhedsopdatering og kodning til tips om hus og have.  

Et studie fra det amerikanske National Bureau of Economic Research har sat sig for at undersøge, hvad vi egentlig bruger AI til, og svaret vil nok komme bag på de fleste.

Mange har spået om, at AI vil gøre de klassiske web-søgninger overflødige, men faktisk viser det sig, at Google lever i bedste velgående, og at AI endda er blevet en del af disse i form af blandt andet korte opsummeringer, som de fleste nok er rendt ind i. 

Studiet, som bygger på data fra OpenAI, der står bag ChatGPT, fortæller, at tre slags søgninger står for hele 80 procent af den samlede trafik på ChatGPT. Først og fremmest er praktisk vejledning, som kan være alt fra opskrifter til hjælp til forklaringer på begreber, teknologi og metoder. 

Læs også

En anden ting er informationssøgning, som ligner søgningerne på Google, men som grundet formatet udfolder sig i en mere samtalebaseret udgave, hvor brugeren stiller spørgsmål og modtager svar. 

Den sidste store kategori er skrivehjælp, hvad end det er til hjemmesidetekster, e-mails, hjemmelavede sange eller længere tekstudkast. 

Arbejdsrelaterede søgninger udgør naturligvis en betydelig andel, men ikke så meget, som man måske ville forvente. 

Studiet estimerer, at omtrent 30 procent af trafikken på ChatGPT er arbejdsrelateret. Generelt er privatforbrug mere udbredt, mens arbejdsbrugen især ser ud til at ligge hos højtuddannede mennesker med høje stillinger. 

I juli måned lå antallet af aktive bruger på omkring 700 millioner på verdensplan, svarende til cirka 10 procent af verdens befolkning. Antallet af brugere vækster stadig markant, og denne kan især spores til lavindkomstlande som i højere og højere grad får adgang til tjenester som netop ChatGPT.

Læs også

Ads by MGDK