Lucas Andreas
Der er mere end brødet i sig selv, du bør overveje,
Brød indeholder mange kulhydrater og skal spises i moderate mængder.
Det udsagn har mange hørt før.
Ifølge ernærringseksperter den finske avis Ilta Sanomat har snakket med, er det ikke mængden af brød, der er afgørende, men i stedet noget andet.
Pointen er ikke, om man spiser brød, men hvilket brød der ryger i kurven, og hvad der ender ovenpå. Fuldkorn anbefales som en fast del af hverdagen, og de officielle kostråd lægger op til mindst 90 gram fuldkornsprodukter om dagen målt som tørvægt.
I praksis kan det svare til en kombination af groft brød, havregryn og andet fuldkorn fordelt ud over dagen.
Netop pålægget kan være den skjulte fælde. Fedt, salt og kalorier kan hurtigt stige, når brødskiven får selskab af fede, forarbejdede produkter.
Klassiske kødpølser og enkelte typer pålæg kan have et fedtindhold, der ligger markant højere end magre alternativer som fjerkræ eller andre proteinkilder. Samtidig anbefaler ernæringsfaglige kilder generelt at begrænse mængden af forarbejdet kød.
En stærk brød-løsning ligner i virkeligheden et rigtigt måltid. Fuldkornsbrød danner bund, protein lægges ovenpå, og grøntsager får lov at fylde mere end pyntens størrelse.
Hytteost, mager ost eller plantebaserede alternativer kan også give mæthed uden at læsse for meget fedt på. En moderat mængde smørelse kan godt indgå, men det gør en forskel, om man vælger en variant med lavere fedtprocent.
Indkøbskurven kan også styres af to tal på næringsdeklarationen. Fibermængden bør ligge højt, gerne mindst seks gram pr. 100 gram brød, mens saltindholdet med fordel kan holdes omkring et gram pr. 100 gram.
Fuldkornsbrød er et sikkert hverdagsvalg, mens lyst brød sagtens kan få lov til at komme i kurven af og til.
Kulhydrater er kroppens grundlæggende brændstof, lyder det fra flere ernæringseksperter, og for de fleste kan flere skiver brød om dagen passes ind, især når brød ikke erstatter alt andet, men spiller sammen med resten af kosten.
