Trenden spreder sig blandt hoteller over hele verden.
Lige nu læser andre
Hotelværelser følger ofte sammen opbygning. En entre med et badeværelse, og så et stort rum med en dobbeltseng.
Mange rejsende har dog bemærket, at en ny trend spreder sig blandt hoteller. Døren ud til badeværelset er ikke længere en egentlig dør.
Gæster møder i stigende grad løsninger med åbne indgange eller halvgennemsigtige glaspartier, som hverken afskærmer lyd eller lugt som en dør gør.
Udviklingen beskrives i en artikel i The Wall Street Journal, der fortæller, at fænomenet ikke er et enkeltstående designpåfund, men en tendens, der breder sig på tværs af lande og hotelkæder.
Forklaring ligger ifølge avisen i økonomien lige så meget som i udtrykket.
Læs også
oteller i mellemklassen opererer med pressede marginer, og siden pandemien er flere udgiftsposter vokset, herunder lønninger, materialer og energi, samtidig med at forretningsrejser mange steder endnu ikke er tilbage på tidligere niveau.
Derfor skal der spares hvor der spares kan, og hvor en traditionel dør kræver materialer, montering, løbende vedligehold, udskiftning af beslag og håndtag, forsvinder en del af de løbende driftsomkostninger med den nye løsning, ligesom at hoteller kan standardisere en hurtigere renovering.
En modbevægelse er vokset frem på sociale medier under navnet BringBackDoors, som i praksis fungerer som en forbrugerrettet kampagne for privatliv. En influencer, Sadie Lowell, har ifølge The Wall Street Journal opbygget en oversigt over flere hundrede hoteller uden badeværelsesdør, hvor hun vurderer graden af afskærmning og opfordrer rejsende til at undersøge forholdene før booking.