Bag lovforslaget står præsident Emmanuel Macron og hans politiske flertal.
Lige nu læser andre
Frankrig er godt på vej til at blive det første europæiske land til at indføre en lovmæssig aldersgrænse på sociale medier.
Nationalforsamlingen har vedtaget et lovforslag, der skal forbyde adgang til sociale netværkstjenester for børn under 15 år, og næste stop er Senatet, hvor teksten skal behandles, før den kan blive til lov.
Det skriver flere medier, herunder den britiske avis The Guardian.
Dermed følger landet i Australiens fodspor. I landet down under har man indført en aldersgrænse på 16 år for brug af sociale medier.
Bag lovforslaget står præsident Emmanuel Macron og hans politiske flertal, som beskriver forslaget som et værn mod for meget skærmtid og en digital tilstedeværelse, der i stigende grad påvirker unges trivsel negativt.
Læs også
Macron har fremhævet, at børns følelser ikke skal kunne udnyttes af platforme og algoritmer, og han ser loven som et spørgsmål om både sundhed og selvstændighed.
Mobiltelefoner skal efter planen også ud af franske gymnasier, hvilket udvider et eksisterende forbud, der allerede gælder i franske skoler for de 11 til 15 årige. Myndighederne sigter mod at få reglerne til at gælde fra starten af skoleåret i 2026 for nye konti, mens platformene forventes at få en overgangsperiode til at lukke eksisterende profiler, der ikke lever op til alderskravet.
Frankrig placerer sig i en strømning, hvor politikere forsøger at flytte ansvaret fra familierne og over på platformene. Et afgørende punkt bliver alderskontrol. Effektiv verifikation er en forudsætning, og arbejdet med tekniske løsninger foregår også på EU niveau.
Kritikere på venstrefløjen kalder forbuddet en for simpel løsning og advarer mod digital formynderi. Børneorganisationer har peget på, at fokus hellere bør ligge på at tvinge platformene til bedre sikkerhed og moderation frem for at lukke børnene ude.
Australien har allerede indført en lignende model, og Frankrig kan blive næste land, der tester, om en juridisk aldersgrænse kan omsættes til praksis uden at skabe nye problemer.