De fleste kender den klassiske ‘kælderlugt’: Eksperter giver nu svaret på, om det udgør en sundhedsrisiko

Mange kender lugten fra et ældre hus, hvor der har stået møbler længe, og hvor kælderen føles både fugtig og kølig, selv når radiatoren er varm. 

I Finland har fænomenet fået sit eget folkelige navn, “mummolan haju”, som direkte oversat til dansk betyder “bedstemors lugt.”

Det bliver ofte forbundet med bekymring for indeklimaet. Nye analyser fra det finske laboratorie Labroc fortæller dog, at lugten i sig selv sjældent er et sundhedsproblem.

Det skriver Ilta Sanomat.

Ifølge laboratoriet skyldes den karakteristiske, lidt jordslåede duft typisk de kemiske forbindelser kloranisoler, der kan måles i indeluften i meget lave koncentrationer. 

Niveauerne ligger så lavt, at de ikke vurderes at udgøre en helbredsrisiko. Ubehag og sundhedsfare er ikke nødvendigvis det samme, lyder det fra Labroc, som understreger, at lugtoplevelsen kan være intens, selv når mængden af stoffet er minimal.

Kloranisoler dannes som omdannelsesprodukter fra ældre træbeskyttelsesmidler baseret på klorfenoler. Når materialer i bygningen gennem årene reagerer kemisk, kan der opstå forbindelser, som giver den velkendte “kældernote”, mange forbinder med sommerhuse, lagerrum og huse, der ikke har været renoveret i nyere tid.

Særligt tetrakloroanisole har været i fokus. Stoffet forbindes med en lugt, som kan være notorisk svær at slippe af med, netop fordi kilden kan sidde i materialer og overflader. Samtidig advarer laboratoriet mod at drage konklusioner ud fra ét enkelt stof eller én enkelt måling. Indeklima bør vurderes samlet, hvor både byggetekniske forhold, ventilation, fugtforhold og den samlede kemiske profil indgår.

Rådet til boligejere, der overvejer renovering eller afhjælpning, er derfor at få en helhedsvurdering af fagfolk, før man sætter dyre tiltag i gang. Lugten kan være et tegn på gamle materialer og tidligere behandlingsmetoder, uden at der dermed er tale om en akut sundhedstrussel.

Henvendelser om tetrakloroanisole er i øvrigt blevet mere almindelige de seneste år, har finske indeklimaaktører tidligere peget på. Det kan hænge sammen med, at flere bliver opmærksomme på indeklima, og at flere ældre boliger og fritidshuse skifter hænder.