Der er flere overvejelser bag.
Lige nu læser andre
Bilister spænder sig fast af vane, og flypassagerer får streng besked på at holde bæltet lukket ved turbulens.
Togrejsende gør det ikke, selv om de sidder i et transportmiddel, der kan køre med høj fart. Derfor har mange da også undret sig over, hvorfor der ikke er sikkerhedsseler i togvognene som det eneste transportmiddel.
Fraværet af sikkerhedsseler handler om, hvordan tog er bygget, og hvilke ulykker der typisk kan opstå.
Risikoen for dødelige ulykker for togpassagerer i EU ligger meget lavt sammenlignet med både bil og bus. Et notat med afsæt i EU-arbejde fra 2019 beskriver omkring 0,09 dødsfald pr. milliard togkilometer, cirka en tredjedel af risikoen i bus og langt under bilens niveau.
Det er ikke et argument for at slække på sikkerheden, men det forklarer, hvorfor en dyr ombygning af hele togsæt ikke nødvendigvis giver samme gevinst som i vejtrafikken.
Læs også
Sådan skriver IFL Science.
I en bil handler meget om at holde kroppen tilbage i sædet og forhindre, at man rammer kabinen eller ryger ud. I tog er passagerer ofte blandet, nogle sidder, andre står, og mange bevæger sig mellem vogne, og i en vogn med mange stående giver selekrav alligevel ingen fuld dækning.
Fokus har i stedet ligget på indretningen. Sædernes udformning, afstande, bordkanter og materialer bruges som passiv sikkerhed, der skal styre kroppen og begrænse de sekundære sammenstød, når et tog bremser voldsomt op.
Sikkerhed i tog handler derfor oftere om robuste vogne, energiabsorberende zoner, sædedesign og procedurer end om en sele ved hoften.