Lucas Andreas
Tommelfingerreglen lyder, at bolig må udgøre 30 procent af indkomsten
Der er ingen tvivl om at husleje gør en stor andel af privatøkonomien, hvis man vil bo i København.
Priserne er høje, efterspørgslen efter bolig er stor, og for mange er svært at få enderne til at mødes, hvis de kun har en enkelt indkomst at tage fra.
En ny opgørelse fra The Economist sætter nu tal på, hvor langt en gennemsnitsindtægt rækker i Europas storbyer, når målet er, at huslejen højst må udgøre 30 procent af indkomsten.
Regnestykket tager udgangspunkt i gennemsnitshuslejen for en etværelses i hver by, opgjort via Eurostat. Herefter beregnes den løn, der skulle til, for at holde sig inden for 30 procents tommelfingerregel. Den nødvendige løn holdes op mod den faktiske gennemsnitsløn, estimeret af ERI Economic Research Institute.
Resultatet bliver et såkaldt Bradshaw score, opkaldt efter singleikonet fra Sex and the City. Score under 1,0 betyder, at en gennemsnitsløn ikke rækker til at bo alene uden at sprænge den ramme, The Economist kalder rimelig.
København placerer sig omkring 0,95.
Den nødvendige gennemsnitsløn for at holde sig inden for reglen og dermed opnå en score på 1 skulle være 537.000 kroner, men den reele løn ligger ifølge opgørelsen på 497.400 kroner.
Skalaen kan ligne en bagatel, men den fortæller, at den typiske lønmodtager i praksis må afgive mere end 30 procent af sin indkomst for en etværelses, hvis boligen skal ligge i markedets gennemsnit. Stockholm står som nordisk bundprop med 0,59, mens Oslo ligger omkring 0,77.
Helsinki skiller sig ud på den anden side af stregen med cirka 1,1, hvor en gennemsnitsløn i højere grad matcher huslejen.
Værst står det til i den georgiske hovedstad Tbliisi, som scorer 0,42.
Bedst står det til i den tidligere hovedstad i Vesttyskland, Bonn, der scorer 1,33.
