Forside Udland Dette hotel fra år 705 er verdens ældste: Så meget...

Dette hotel fra år 705 er verdens ældste: Så meget koster en overnatning

Nisiyama Onsen 705AD
Wikimedia Commons / Boltor

Hotellet har holdt åben siden år 705.

Lige nu læser andre

I dag findes der tusindvis af hoteller verden over, alt fra store kæder med hundredevis af værelser til små, familieejede minihoteller med en mere intim stemning, 

Hvert år er der hundredevis af nye åbninger og lukninger af gamle hoteller, der ikke længere kunne køre rundt. 

På trods af den til tider tumultariske branche har verdens ældste hotel dog formået at holde dørene åbne siden 700-tallet. 

Detr skriver Flash.

På skråningerne af Akaishi bjergene i Japan ligger Nishiyama Onsen Keiunkan, som ifølge Guinness World Records er verdens ældste hotel med kontinuerlig drift.

Læs også

Tilbage i år 705 lod Fujiwara no Mahito, der var søn af en embedsmand ved den kejserlige hofkreds, opføre et tilflugtssted omkring varme kilder, der allerede dengang blev betragtet som helende.

Siden har ryokanen, den traditionelle japanske kro, holdt åbent gennem krige, magtskifter og samfundsforandringer.

Stedet har gennem århundreder været forbundet med magtens kredse. Fortællinger fra ryokanens historie nævner besøg fra militære ledere og adelige, som søgte ro og restitution i det varme vand. Nutidens bygninger er ikke de oprindelige fra 700 tallet. Udvidelser og renoveringer har ændret udtryk og komfort. 

En ryokan adskiller sig fra et almindeligt hotel ved, at oplevelsen er koreograferet omkring japansk tradition. Værelserne har tatami, gæster sover ofte på futon, og opholdet drejer sig om onsen, både fælles bade og private løsninger. 

Nishiyama Onsen Keiunkan rummer omkring 35 til 37 værelser, flere med udsigt til flod eller bjerge og i nogle tilfælde eget bad.

Læs også

Ejerskabet har i lange perioder været ført videre i familien gennem mere end 50 generationer. I 2017 blev driften overdraget til et selskab, fordi familien ikke længere havde arvinger, der ønskede at fortsætte.

Priserne varierer med sæson og værelsestype, men starter typisk omkring 22.000 yen pr. person med morgenmad og aftensmad. Det svarer til omtrent 900 kroner. 

Ads by MGDK