Der gælder dog undtagelse, hvis dit ophold udelukkende er i et transitområder på en mellemlanding.
Lige nu læser andre
Fra og med onsdag 25. februar 2026 bliver det markant sværere at rejse til Storbritannien uden at have papirerne i orden.
Britiske myndigheder har nu lukket den overgangsperiode, som i praksis har gjort det muligt for mange visumfri rejsende at slippe af sted uden den nyligt indførte elektroniske rejsetilladelse, ETA.
Fremover kan konsekvensen af en manglende tilladelse komme, før man overhovedet når til paskontrollen.
Transportørerne skal håndhæve princippet om, at man ikke rejser uden gyldig tilladelse. Mangler en rejsende en godkendt ETA knyttet til passet, risikerer vedkommende at blive afvist ved check in til fly, tog eller færge med kurs mod Storbritannien.
For danske rejsende er reglen værd at notere sig, fordi britiske lufthavne ofte bruges som mellemstop på længere rejser. Reglerne for transit afhænger af, om man bliver i det afskærmede transitområde, der er at finde i visse lufthavne som eksempelvis Heathrow.
Læs også
Ved såkaldt airside transit kan visse lufthavne lade passagerer skifte fly uden at passere britisk grænsekontrol, og her kræves ETA ikke.
Rejseruten kan dog ændre kravene, hvis man skal hente bagage, skifte billetformat eller på anden måde forlade transitområdet.
Britiske myndigheder beskriver selv forskellen mellem transitformer og understreger, at behovet for tilladelse afhænger af, om man passerer grænsen.
ETA søges digitalt via den officielle britiske løsning. Prisen er 16 britiske pund, og tilladelsen gælder i to år eller indtil passet udløber, alt efter hvad der kommer først. Ordningen giver mulighed for flere rejser med ophold på op til seks måneder ad gangen.
Myndighederne anbefaler, at ansøgningen indsendes i god tid, typisk op til tre arbejdsdage, fordi enkelte sager kræver manuel behandling.
Læs også
Skærpet håndhævelse betyder i praksis, at passet og ETA skal passe sammen ned til mindste detalje. Rejsende, der nyligt har fået nyt pas, bør kontrollere, at tilladelsen er knyttet til det korrekte dokument, før de tager hjemmefra.