Forside Penge og økonomi EU vil skabe nyt kapitalsamarbejde: Kan få betydning for danskernes...

EU vil skabe nyt kapitalsamarbejde: Kan få betydning for danskernes opsparinger

Penge, euro, bulgarske lev
Shutterstock

Er et muligt at finde en løsning, kan det få betydning for europæernes opsparinger.

Lige nu læser andre

Den Europæiske Union vil give et nyt forsøg på at løse en økonomisk udfordring, de endnu ikke har haft held med at løse.

Mens husholdninger i EU har enorme summer stående på bankkonti, mangler europæiske virksomheder fortsat risikovillig kapital til vækst, innovation og store investeringer. 

Derfor er planerne om et nyt ‘Savings and Investments Union’ tilbage på den politiske dagsorden. 

Det skriver irske RTE.

Målet er at skabe en mere integreret finansiel struktur, hvor europæernes betydelige opsparinger i højere grad kanaliseres over i investeringer i erhvervsliv, infrastruktur og strategiske sektorer. 

Læs også

EU vurderer, at der årligt mangler investeringer i størrelsesordenen 750 til 800 milliarder euro for at indfri ambitionerne.

Reformplanen har rødder tilbage til 2014, hvor idéen om en kapitalmarkedsunion første gang blev lanceret. Siden er ambitionerne blevet udvidet, og fokus er i dag at samle finansielle markeder på tværs af medlemslandene, så kapital lettere kan bevæge sig frit. 

Samtidig ønsker Kommissionen at gøre investeringsmuligheder mere attraktive for borgerne, som traditionelt har været mere tilbageholdende med aktieinvesteringer end eksempelvis amerikanske husholdninger.

Trods bred enighed om behovet er uenigheden om midlerne betydelig. Et centralt stridspunkt er spørgsmålet om tilsyn. Flere af EU’s største økonomier, herunder Frankrig, Tyskland og Italien, ønsker en styrket central rolle for den europæiske værdipapirmyndighed, ESMA, med henblik på at overvåge de største markeder. 

Mindre medlemslande, herunder Luxembourg og Irland, udtrykker derimod bekymring for, at en sådan centralisering vil svække deres nationale finansielle sektorer og reducere fleksibiliteten.

Læs også

Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har derfor åbnet for muligheden for, at en gruppe lande kan gå videre alene, hvis en samlet løsning ikke kan opnås.

Ads by MGDK