Forskning med stor opdagelse: Dette vitamin kan reducere ophobningen af Alzheimers-protein

Et nyt internationalt studie har gjort en opsigtsvækkende opdagelse i forskningen i Alzheimers sygdom. Forskere fra blandt andet University of Galway har fundet en sammenhæng mellem D-vitaminniveauet i blodet i den tidlige midalder og mængden af tau i hjernen mange år senere. 

Jo højere niveau af D-vitamin deltagerne havde omkring 39-årsalderen, desto lavere var deres gennemsnitlige tau-belastning ved hjerneskanning cirka 16 år senere. Sammenhængen blev derimod ikke fundet for amyloid-beta, som er en anden central biomarkør ved Alzheimers sygdom.

Studiet er offentliggjort 1. april 2026 i Neurology Open Access og bygger på 793 voksne uden demens fra Framingham Heart Study, en af verdens længst løbende befolkningsundersøgelser.

Forskerne målte deltagernes D-vitamin i blodet ved studiets start og koblede siden oplysningerne med PET-skanninger af hjernen, som kunne vise ophobning af tau og amyloid-beta. Omkring 34 procent havde lave D-vitaminniveauer, og kun 5 procent tog tilskud. I analyserne blev der samtidig taget højde for blandt andet alder, køn og depressive symptomer.

Det er vigtigt at holde fast i, hvad studiet faktisk viser. Resultaterne dokumenterer ikke, at D-vitamin forhindrer demens, og forskerne undersøgte heller ikke, hvem der senere fik en egentlig diagnose. 

I stedet brugte de hjernens biomarkører som mål for meget tidlige sygdomsforandringer. Tau er særlig interessant, fordi unormal ophobning af proteinet forbindes med de processer, der gradvist skader nerveceller ved Alzheimers sygdom.

Professor Emer McGrath siger i universitetets pressemeddelelse: “Studiet demonstrerer en sammenhæng mellem højere D-vitamin i midtlivet og en lavere byrde af unormalt tau-protein i hjernen, en markør for Alzheimers sygdom. D-vitamin i midtlivet kan være en vigtig faktor for at beskytte fremtidig hjernesundhed.” 

Samme forsker understreger også, at der skal kliniske forsøg til for at afgøre, om tilskud faktisk kan forebygge sygdom.

Førsteforfatter Martin Mulligan siger tilsvarende: “Resultaterne er lovende, fordi de antyder en sammenhæng mellem højere D-vitaminniveauer i den tidlige midalder og lavere tau-belastning i gennemsnit 16 år senere.” Han tilføjer, at midtlivet er en fase, hvor ændringer i risikofaktorer kan have størst betydning. Begrænsningen er dog væsentlig. D-vitamin blev kun målt én gang, og derfor mangler forskerne stadig svar på, om et stabilt højt niveau gennem mange år reelt ændrer sygdomsforløbet.