Forside Hus og have Er du én af dem? Mange bruger vaskemaskinens skåneprogram forkert

Er du én af dem? Mange bruger vaskemaskinens skåneprogram forkert

vaskemaskine
Foto: Wikimedia Commons

Har du styr på, hvad programmet egentlig skal bruges til?

Når vasketøjet skal klares, vælger mange bare det program, der lyder mest passende.

Navnene på vaskemaskinens indstillinger kan dog være sværere at gennemskue, end man skulle tro.

Derfor kan det betale sig at kigge nærmere på, hvad programmerne faktisk er beregnet til.

Mange vaskemaskiner har programmet ‘Easy Care’ (også kaldet skåneprogrammet, red.), og navnet får – naturligt nok – folk til at tro, at det er det mest nænsomme valg til alt tøj.

Det er bare ikke nødvendigvis sådan, at tingene hænger sammen.

Sådan skriver mediet Chip.

Forklaringen bag

Ifølge producenten Persil er programmet udviklet til tekstiler, der let krøller eller bliver slidte ved hårdere behandling.

Det gælder blandt andet skjorter, bluser, toppe og tynde bukser, der er fremstillet af syntetiske materialer eller blandingsstoffer.

Bosch påpeger over for Chip, at valg af program bør afhænge af stoffets egenskaber. Temperatur, vasketid, tromlens bevægelser og vaskemidlet har alt sammen betydning for resultatet.

Tekstiler, der er beregnet til ‘Easy Care’, har ofte en vaskebalje med en streg under på vaskeanvisningen.

Programmet arbejder med mindre mekanisk påvirkning end et almindeligt program. Vandstanden er højere, centrifugeringen mildere, og tøjet bliver derfor mindre krøllet efter vask.

Ren bomuld bør fortsat vaskes på bomuldsprogrammet, mens ‘Easy Care’ især passer til syntetiske materialer, t-shirts og jeans.

Mange forveksler samtidig programmet med finvask. Det er dog en fejl, da meget sarte materialer kræver endnu mere forsigtig behandling.

Her skal finvask bruges

Blonder, lingeri, sarte strikvarer og visse viskosematerialer har ofte bedre af finvask.

Her bruges typisk mere vand, lavere temperaturer og endnu roligere tromlebevægelser.

Vaskeanvisningen viser ofte to streger under vaskebaljen, hvilket signalerer ekstra forsigtighed.

I virkeligheden er det ikke så svært, hvis man tager sig tiden til lige at undersøge, hvad der gælder for det enkelte stykke tøj.

Kig på symbolerne og læs vaskemaskinens vejledning – så kan det ikke gå helt galt.

Ads by MGDK