Jesper Bengtson
Et børnetestamente vægter tungt, men Familieretshuset kan tilsidesætte ønsket, hvis det ikke tjener barnet bedst.
De færreste forældre med mindreårige børn har taget stilling til, hvem der skal overtage forældremyndigheden, hvis de begge dør. Loven har et klart udgangspunkt, men den giver også forældrene et redskab til at få indflydelse på afgørelsen.
Reglerne står i forældreansvarsloven og bygger på ét afgørende hensyn: afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Det gælder også, når spørgsmålet er, hvem der skal træde til efter en forælders død.
Én forælder dør: Den anden overtager som udgangspunkt
Havde forældrene fælles forældremyndighed, har den efterlevende forælder forældremyndigheden alene, når den anden dør. Familieretshuset træffer ikke en ny afgørelse i den situation, oplyser Familieretshuset.
Boede barnet ikke hos den efterlevende forælder ved dødsfaldet, kan andre pårørende dog anmode om forældremyndigheden i forbindelse med dødsfaldet. Havde afdøde forældremyndigheden alene, træffer Familieretshuset eller familieretten afgørelse om, hvem der fremover skal have forældremyndigheden.
Begge forældre dør: Familieretshuset afgør
Er der fælles forældremyndighed, og dør begge forældre, træffes der afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden. Både en efterlevende forælder og andre kan anmode om at få den.
Afgørelsen ligger hos Familieretshuset og bygger konkret på, hvad der tjener barnet bedst. Familie, plejeforældre eller andre nære voksne kan søge, og sagen behandles i forbindelse med dødsfaldet.
Søger ingen forældremyndigheden, kontakter Familieretshuset kommunen. Kommunen skal ifølge Vejledning nr. 9859 om forældremyndighed og barnets bopæl “i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden” og “yde en aktiv indsats for at finde frem til egnede personer” gennem kontakt til pårørende og bekendte.
Testamente: Vejledende, men vægter tungt
Forældre kan tage stilling på forhånd. Forældreansvarsloven giver mulighed for, at indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegive, hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyndigheden. En sådan tilkendegivelse kaldes i praksis et børnetestamente.
Ønsket er ikke juridisk bindende. Ifølge vejledningen efterfølges tilkendegivelsen som udgangspunkt, medmindre “hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler derimod”. I praksis vægter en klar tilkendegivelse tungt, når Familieretshuset skal afgøre sagen, men vurderes den udpegede person uegnet, eller taler andre hensyn til barnets trivsel imod, kan ønsket tilsidesættes.
Har forælderen alene forældremyndighed, viger tilkendegivelsen desuden for den efterlevende forælders forrang efter § 15, medmindre barnets bedste taler for en anden løsning.
Hvad forældre selv kan gøre
Et børnetestamente skal for at have juridisk vægt være skriftligt og underskrevet. Rådet fra fagfolk er, at tilkendegivelsen kombineres med en samtale med den ønskede forældremyndighedsindehaver, så personen er indforstået og forberedt på opgaven, hvis den skulle blive aktuel.
Uden en tilkendegivelse står Familieretshuset frit til at vurdere ansøgerne ud fra barnets bedste, og uden ansøgere overgår opgaven med at finde en egnet person til kommunen. Testamentet er dermed det redskab, forældrene har, hvis de vil sætte retning på en beslutning, de ikke selv er til stede for at træffe.
