Jesper Bengtson
Glyphosat er forbudt på fortove, terrasser og grusstier, og listen over lovlige midler skifter løbende.
Private grundejere må kun bruge de plantebeskyttelsesmidler, som Miljøstyrelsen har godkendt til privat brug, og en række glyphosatprodukter er i dag forbudt at anvende på befæstede arealer i haven. Reglerne rammer også midler, som mange haveejere har stående i skuret fra tidligere sæsoner.
Forbuddet mod glyphosat på belægninger blev udmeldt af Miljøstyrelsen i februar 2024. Konkret må glyphosat ikke længere bruges på veje, fortove, gårdspladser, terrasser og grusstier. Begrundelsen er, at det øverste jordlag på den type arealer er gravet væk, og at nedbrydningsproduktet AMPA ikke er let nedbrydeligt og dermed kan sive ned i grundvandet.
Klar-til-brug eller lavrisiko for private
Som privatperson uden sprøjtecertifikat er sortimentet mere begrænset end for professionelle brugere. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning til haveejere må private kun købe og anvende midler, der er godkendt til salg og anvendelse af private, og som sælges i klar-til-brug-form eller er kategoriseret som lavrisiko.
Den fulde og til enhver tid gældende liste ligger i Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase. Databasen indeholder både aktuelt godkendte og tidligere godkendte produkter, og et middel, der var lovligt for få år siden, kan derfor sagtens være forbudt i dag.
Blandt de midler, der stadig er godkendt til privat brug, findes produkter baseret på let nedbrydelige aktivstoffer som pelargonsyre. Miljøstyrelsen peger desuden på ikke-kemiske metoder som varmt vand, gasbrændere og mekanisk renholdelse af fliser og andre belægninger.
Ulovligt at besidde midler uden dansk etiket
Reglerne rammer også opbevaring. Miljøstyrelsen understreger, at det er en strafbar handling at besidde og anvende bekæmpelsesmidler, der ikke er godkendt af Miljøstyrelsen. Det gælder både udenlandske produkter købt på ferie eller online og danske produkter, hvor godkendelsen efterfølgende er trukket tilbage.
Kravet om, at produktet skal have dansk etiket, er derfor ikke en formalitet. Uden dansk etiket er midlet per definition ikke godkendt til det danske marked, og både besiddelse og brug er ulovligt.
Skærpet linje ligger i sprøjtemiddelstrategien
Den samlede retning er lagt i regeringens sprøjtemiddelstrategi for 2022 til 2026, som Miljøministeriet står bag. Strategien har som erklæret mål, at der skal bruges så få sprøjtemidler som muligt, og at de sprøjtemidler, der anvendes, skal være de mindst belastende. På privatområdet slår det igennem som fortsat indsnævring af, hvad der er godkendt til klar-til-brug.
Håndhævelsen af pesticidreglerne har imidlertid fået hård kritik af Rigsrevisionen. I en beretning offentliggjort 7. september 2026 konkluderer Rigsrevisionen, at Miljøministeriets kontrol med brugen af pesticider er meget utilfredsstillende. Rigsrevisionen påpeger blandt andet, at Miljøstyrelsen ikke udvælger virksomhederne til kontrol ud fra en vurdering af den enkelte virksomheds risiko for lovbrud, og at cirka 7.800 tons glyphosat er købt siden 2011 uden at være indberettet som forbrugt.
Beretningen handler om kontrollen med erhvervet, ikke om private haver. Men den siger noget om, hvor stramt myndighederne aktuelt følger op på reglerne, som privatpersoner selv er ansvarlige for at overholde. For haveejeren er den praktiske konsekvens den samme: godkendelsen skal tjekkes i Miljøstyrelsens database, før midlet stilles på hylden i skuret.
