Jesper Bengtson
Som dansk statsborger har du ret til konsulær bistand fra ethvert andet EU-lands ambassade i lande, hvor Danmark ikke er repræsenteret.
Mister du passet i et land uden dansk ambassade, bliver anholdt, kommer alvorligt til skade eller rammes af en naturkatastrofe, kan du henvende dig til et hvilket som helst andet EU-lands ambassade eller konsulat og få hjælp. Du har krav på samme behandling som landets egne borgere, oplyser Europa-Kommissionens borgerportal Your Europe.
Retten gælder i tredjelande, altså lande uden for EU, og er fastsat i Rådets direktiv (EU) 2015/637 af 20. april 2015 om konsulær beskyttelse af ikke-repræsenterede unionsborgere. Direktivet afløste en tidligere afgørelse fra 1995 og præciserede både omfanget af bistanden og de medlemsstater, der skal yde den.
Udenrigsministeriet bekræfter princippet direkte over for danske rejsende: Kommer en dansker i vanskeligheder i et land, hvor Danmark ikke har en repræsentation, kan vedkommende gå til et hvilket som helst andet EU-lands ambassade og få hjælp på samme vilkår som landets egne borgere.
Seks typiske situationer dækkes
Direktivet opregner de konkrete tilfælde, hvor en EU-partnerambassade skal træde til. Det drejer sig om anholdelse eller tilbageholdelse, ofre for forbrydelser, alvorlig ulykke eller sygdom, dødsfald, hjælp til og hjemtransport i en nødsituation samt behov for et nødpas, som det fremgår af EUR-Lex’ sammenfatning af direktivet.
En dansker, der mister sine rejsedokumenter, kan dermed få udstedt et EU-nødpas af en anden medlemsstats ambassade. Nødpasset gælder til hjemrejse. Omvendt kan en dansk ambassade udstede det samme til borgere fra andre EU-lande, hvis deres hjemland ikke har en repræsentation på stedet.
Danmark har ambassader i de fleste EU-lande og i hovedparten af prioritetslandene i dansk udviklingssamarbejde, men ikke i alle lande. I lande uden fast dansk tilstedeværelse varetages danske interesser enten af en dansk ambassade i et naboland eller af et andet lands tjeneste.
Hvad det koster
Hovedreglen er, at en ikke-repræsenteret EU-borger ikke må opkræves mere end borgere i det EU-land, der yder bistanden. Kan man ikke betale på stedet, underskriver man en formular, hvor man forpligter sig til at tilbagebetale beløbet til sit eget lands myndigheder efterfølgende. Det fremgår af EUR-Lex’ sammenfatning af de finansielle procedurer i direktivet.
Også når danske repræsentationer selv yder bistand, er der gebyrer. Ud over et grundgebyr skal borgeren betale de udgifter, ambassaden har ved at hjælpe. Priserne er højere ved assistance uden for normal åbningstid.
Vagt døgnet rundt
Uden for ambassadernes åbningstid kan danskere i nød ringe til Udenrigsministeriets globale vagtcenter i København på telefon 33 92 11 12. Vagten tager imod henvendelser 24 timer i døgnet og kan sætte den rejsende i kontakt med den nærmeste danske eller en anden EU-stats repræsentation.
Ministeriet anbefaler, at rejsende tegner en rejseforsikring og registrerer rejsen i Danskerlisten inden afrejse, så det er muligt at finde den enkelte i tilfælde af krise eller naturkatastrofe. Ved anholdelse har en dansk statsborger ifølge Udenrigsministeriets praksis krav på at komme i kontakt med en dansk ambassade eller et dansk konsulat, og findes der ingen i landet, kan hjælpen hentes fra en anden nordisk eller en EU-partnerambassade.
