Jesper Bengtson
Omkring 800 bilister om året undlader at ringe 112, når bilen holder i en vognbane på motorvejen, oplyser Vejdirektoratet.
Når bilen taber kraft eller punkterer på motorvejen, afgør de første sekunder, hvor farlig situationen bliver. Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik har en fast rækkefølge af anvisninger, og flere af dem bliver rutinemæssigt overset.
Det første trin er at tænde havariblinket og trække ind i nødsporet så langt til højre som muligt. Herfra skal alle i bilen tage refleksvest på, inden de forlader køretøjet, anbefaler Rådet for Sikker Trafik.
Refleksvest og advarselstrekant er ikke lovpligtigt udstyr i danske biler, men skal bruges, hvis køretøjet standser til fare eller ulempe for andre. Advarselstrekanten placeres cirka 100 meter bag bilen på motorvej, mod 50 meter på almindelig vej. Når man går tilbage for at stille den op, skal man holde sig helt ude i kanten af nødsporet.
Bag autoværnet, aldrig bag bilen
Den fejl flest bilister laver er at blive stående ved eller bag den havarerede bil, mens de venter på hjælp. Rådet for Sikker Trafiks anvisning er entydig: alle skal ud af bilen og om på den anden side af autoværnet, også hvis det regner eller er mørkt. Kun hvis der ikke er autoværn eller en sikker vej dertil, kan det undtagelsesvis være mere forsvarligt at blive i bilen.
Baggrunden er risikoen for påkørsel. Vejdirektoratets Trafikcenter registrerer omkring 2.300 uheld på motorvejen om året, og en havareret bil i nødsporet er særligt udsat for sekundære ulykker, hvis en anden bilist bliver uopmærksom.
Når bilen holder i en vognbane: ring 112
Holder bilen i en af motorvejens vognbaner, altså ikke i nødsporet, skal man ringe 112 med det samme. Det er anbefalingen fra en landsdækkende kampagne, som Vejdirektoratet og Rigspolitiet lancerede i januar 2022. Vejdirektoratet vurderede dengang, at yderligere 800 bilister om året burde have alarmeret 112, men ikke gjorde det.
“Et mindre uheld på motorvejen kan hurtigt udvikle sig uheldigt og blive til en stor ulykke,” udtalte chefkonsulent Dennis Lange fra FDM ved kampagnens lancering.
Anbefalingen gælder også, hvis man ser en anden bilist stoppet i en vognbane, og hvis man selv har haft motorstop eller punktering uden at nå nødsporet. Ved almindelig kødannelse skal man derimod ikke ringe 112, men tænde havariblinket og holde god afstand til køen.
Reglerne på motorvej
Færdselslovens §§ 44 til 48 fastslår, at man på motorvej ikke må vende, bakke, standse eller parkere, undtagen hvis trafikforholdene kræver det, eller hvis man benytter nødsporet ved havari. Anklagemyndighedens vidensbase understreger, at forbuddet gælder hele motorvejsnettet: kørebaner, nødspor, rabatter samt til- og frakørselsramper.
Nødsporet må kun bruges i akutte situationer, altså havari, akut sygdom eller nødvendigt stop efter uheld, og aldrig til pause eller telefonsamtale.
Når bilen er sikkert placeret og passagererne er bag autoværnet, kan man kontakte sin autohjælp. Ved en 112-alarmering sender Vejdirektoratet selv en ladvogn, der ifølge kampagnen typisk er fremme inden for en halv time og bringer bil og passagerer væk fra motorvejen.
