Forside Tech Svindlere udgiver sig for at være Skattestyrelsen og borger.dk: Her...

Svindlere udgiver sig for at være Skattestyrelsen og borger.dk: Her er de tre tegn, der afslører fupnummeret

Svindlere udgiver sig for at være Skattestyrelsen og borger.dk: Her er de tre tegn, der afslører fupnummeret
oleschwander / Shutterstock.com

Falske mails og sms’er i myndigheders navn er en af de mest udbredte digitale svindelformer i Danmark lige nu.

Kriminelle sender løbende phishing-beskeder, der efterligner Skattestyrelsen, borger.dk og politiet, for at narre modtageren til at klikke på et link og aflevere sit MitID eller sine kortoplysninger.

Afsenderne bruger offentlige logoer, troværdigt sprog og pressende formuleringer, og de bliver stadig vanskeligere at skelne fra ægte beskeder.

Det er budskabet fra portalen sikkerdigital.dk, som Styrelsen for Samfundssikkerhed står bag. Her advares der om, at “de kriminelle, der står bag phishing-mailene bliver stadig bedre og bedre – både til at formulere e-mails i et troværdigt sprog og til at efterligne logoer.”

For borgeren er det derfor afgørende at kende de konkrete tegn, der afslører en falsk henvendelse, før man klikker.

Skattestyrelsen adviserer kun via Digital Post

Det første og mest tydelige kendetegn er selve afsendervejen. Fra og med årsopgørelsen for 2025 adviserer Skattestyrelsen ikke længere borgerne om årsopgørelsen via almindelig mail eller sms. Beskeden om, at årsopgørelsen ligger klar i TastSelv, sendes udelukkende i Digital Post.

Beslutningen blev truffet netop for at mindske risikoen for svindel. Som Skattestyrelsen skriver om omlægningen: “Hidtil har Skattestyrelsen sendt sms eller mail til borgerne om åbningen af årsopgørelsen, men for at modvirke forsøg på svindel overgår udsendelsen af adviseringer om årsopgørelsen fra i år til Digital Post.”

Konsekvensen for borgeren er enkel: Modtager man en mail eller en sms, der ser ud til at komme fra Skattestyrelsen med besked om årsopgørelsen, er den som udgangspunkt falsk. Borgere, der er fritaget for Digital Post, får i stedet besked med fysisk brev og har adgang til et særskilt telefonnummer med personlig vejledning.

Et link til login er det klassiske røde flag

Det andet tegn handler om, hvad beskeden beder borgeren om. Offentlige myndigheder sender ikke links, hvor man skal logge ind med MitID eller indtaste bank- og kortoplysninger. Alligevel er netop det kernen i stort set alle phishing-forsøg.

Borger.dk oplister seks konkrete kendetegn på en falsk mail. Blandt dem er, at “afsenderen kræver, at du sender dine personlige oplysninger”, at “der er mistænkelige eller direkte links”, og at “afsenderadressen på mailen ser underlig ud”. De samme kendetegn gælder for sms-beskeder.

Sikkerdigital.dk uddyber, at man skal være særligt agtpågivende, “hvis henvendelsen fra banken eller Skattestyrelsen lige pludselig beder dig om at oplyse dine personlige oplysninger gennem et opkald eller et link i en mail eller besked”. Vil man tjekke sin skat eller en afgørelse, skal man i stedet skrive adressen på myndigheden direkte i browseren eller logge ind via Digital Post.

Tidspres og presserende tonefald

Det tredje tegn er psykologisk. Svindlerne forsøger at skabe hastværk, så modtageren handler, før hun når at tænke sig om. Beskederne lover penge tilbage i skat, truer med rykkergebyrer eller advarer om, at en konto bliver lukket, hvis man ikke reagerer med det samme.

Borger.dk fremhæver blandt kendetegnene, at “afsenderen insisterer på, at du skal handle med det samme”. Samme mønster går igen i falske opkald, hvor “personen forsøger at give indtryk af, at du skal handle med det samme”, som der står på borger.dk.

Problemet er, at telefonnummeret ikke er en sikker markør. Sikkerdigital.dk gør opmærksom på, at “svindlere kan fifle teknisk med telefonnumre og ændre visningen af det nummer, de ringer fra. Det kaldes ‘spoofing'”. Et opkald, der ser ud til at komme fra politiet eller banken, kan altså være sat op af en kriminel i udlandet.

Sådan reagerer man på en mistænkelig besked

Er man i tvivl, lyder den gennemgående anbefaling fra både borger.dk og sikkerdigital.dk at lægge på eller lade være med at klikke, og i stedet selv finde hovednummeret på myndigheden eller virksomheden og ringe tilbage. Logger man alligevel ind på et falsk login-vindue, skal MitID spærres hurtigst muligt.

Mistænkelige mails og sms’er kan videresendes til Cyberhotline for digital sikkerhed, der drives af sikkerdigital.dk på telefon 33 37 00 37.

Er pengene allerede trukket, eller er MitID misbrugt, skal sagen anmeldes til politiet. Det kan ifølge politi.dk ske digitalt med MitID eller på servicenummer 114, og det anbefales at samle dokumentation i form af kontoudtog, kvitteringer og den oprindelige besked, inden anmeldelsen oprettes.

Ads by MGDK