Jesper Bengtson
Betalingsloven lægger loft over forbrugerens tab, hvis kortet bliver misbrugt, i de fleste tilfælde ved 375 eller 8.000 kroner.
Når en forbruger opdager, at et betalingskort er blevet misbrugt, afgør et sæt faste regler i lov om betalinger, hvor stor en del af tabet kortindehaveren selv skal bære. Reglerne gælder både fysiske betalingskort og digitale løsninger, og de er de samme uanset hvilket pengeinstitut der har udstedt kortet.
Udgangspunktet er, at det er kortudstederen, der hæfter. Egenbetalingen for forbrugeren fordeler sig på tre niveauer, afhængigt af hvordan misbruget er sket, og om forbrugeren har handlet uansvarligt. Forbrugerombudsmanden beskriver reglerne i sin vejledning om indsigelser mod betalinger.
Tre niveauer afgør egenbetalingen
Første niveau er en egenbetaling på op til 375 kroner. Det gælder, hvis den personlige sikkerhedsforanstaltning er brugt ved transaktionen, altså for eksempel PIN-koden, en SMS-engangskode eller MitID-godkendelse. Niveauet rammer typisk den forbruger, der har mistet kortet, uden at have handlet uagtsomt.
Andet niveau er en egenbetaling på op til 8.000 kroner. Dette niveau indtræder, hvis kortudstederen kan dokumentere, at den personlige sikkerhedsforanstaltning er anvendt, og forbrugeren samtidig har undladt at spærre kortet snarest muligt, har videregivet koden eller har handlet groft uansvarligt.
Tredje niveau er ubegrænset hæftelse. Her kan hele tabet lægges på forbrugeren, hvis udstederen godtgør, at kortindehaveren bevidst har givet sikkerhedsforanstaltningen til gerningsmanden, eller har handlet svigagtigt.
Kontaktløs betaling lægger ansvaret hos banken
Når en betaling gennemføres kontaktløst, bruges hverken PIN-kode eller chip, og den personlige sikkerhedsforanstaltning anses dermed ikke for anvendt. Som udgangspunkt bærer banken derfor hele tabet ved kontaktløse betalinger, som forbrugeren ikke har godkendt.
Det samme gælder, hvis udstederen ikke har stillet stærk kundeautentifikation til rådighed, eller hvis misbruget sker, efter at forbrugeren har spærret kortet. Herefter hæfter kortudstederen for alle efterfølgende transaktioner.
Fristerne er korte, men forbrugeren har 13 måneder
Så snart et misbrug opdages, skal forbrugeren kontakte udbyderen snarest muligt og få kortet spærret. Klages der inden for 14 dage efter opdagelsen, er fristen opfyldt. Den endelige frist for at gøre indsigelse mod en uautoriseret transaktion er 13 måneder efter, at beløbet er trukket. Herefter mister forbrugeren retten til tilbagebetaling.
Afviser pengeinstituttet at tilbagebetale beløbet, kan forbrugeren klage til Det Finansielle Ankenævn, som behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter og andre virksomheder i den finansielle sektor.
Det overordnede tilsyn med pengeinstitutterne føres af Finanstilsynet, mens Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med reglerne i betalingsloven. Finanstilsynet vejleder om forbrugerbeskyttelse, men afgør ikke konkrete tvister mellem kunde og bank.
Reglerne om de tre hæftelsesniveauer står i § 100 i lov om betalinger.
